- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1753-1754

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undervisningsraad ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1753

Undervisningsraad—Ungarn

1754

rigets grænser, hvis de nyder gudernes gunst. Man
tænkte sig ogsaa, at hele u. var omgivet af en stor elv,
over hvilken færgemanden Karon satte de døde^ hvis
han fik sin færgeløn. Man lagde derfor en mynt i den
dødes mund. Over sjælene hersker Hades (s. d.). I
skyggeriget var der trist og øde; alt var blegt og gustent.
Sjælene levede et slags afbleget jordeliv, uden glæder.

Undervisnîngsraad, se Norge, skolevæsen (bd. V,
sp. 1245).

Undine, se Elementæraander.

Undset, Ingvald Martin (1853—93), n. arkæolog.
Student 1871 og tog straks fat paa studiet af arkæologi ved
siden af klassisk og nordisk sprogvidenskab og historie.
1875—89 assistent ved universitetets oldsagsamling og
1874—81 tillige i Rigsarkivet. Fra 1876 indtil sin død var
han ofte paa udstrakte reiser til næsten alle Europas lande
for at studere i museer og samlinger. Det første udbytte
heraf var hans store hovedverk, «Jernalderens begyndelse
i Nordeuropa. En studie i sammenlignende forhistorisk
a-kæologi» (Kra. 1881, tysk udg. Hamburg 1882), et
arbeide, som blev epokegjørende som det første
forsøg paa at ordne og klassificere det vældige materiale

fra den omhandlede
periode. Verkets første
afsnit indbragte U.
doktorgraden; i sin helhed er
det et af de betydeligste
bidrag fra norsk side
til den sammenlignende
forhistorie og skjænkede
sin forfatter med ét slag
verdensberømthed. Efter
sin hjemkomst 1884 skrev
U. en mængde
afhandlinger, mest i udenlandske
fagskrifter, og holdt
desuden saavel
videnskabelige som populære
forelæsninger. Flere ærefulde
kaldelser fra udenlandske
universiteter afslog han
paa grund af sygelighed.
Sine interessante
erindringer fra de
arkæologiske studiereiser samlede han i det populære verk «Fra
Akershus til Akropolis» (1888—92), for en stor del
nedskrevet paa hans lange sygeleie. Hans sterkt spredte
videnskabelige afhandlinger venter paa en samlet udgave.

Undset, Sigrid (1882—), n. forfatterinde, datter af
ovenn. Ingvald U. Debuterede 1907 med den lille klart
og sikkert udformede egteskabsroman «Fru Marta Oulie>.
Sprogtonen og følelsesrytmen i denne bog bærer vore
dages Kristiania-præg, og dette merkes endnu sterkere
i hendes følgende arbeide, novellesamlingen «Den
lykkelige alder» (1908). Det er skildringer fra det hjemløse
Kra., de fattige fugle fra kontorer og butiker, hvis
hverdags-milieu er hyblerne og de billige pensionater.
Med den store roman «Jenny» (1911) vandt hun sin
første store sukces; romanen er en gribende
menneskeskildring, hvis urædde behandling af det erotiske
problem fremkaldte vidtløftige debatter i dagspressen. Hendes
øvrige arbeider er saga-pasticen «Viga-Ljot og Vigdis»,
digtsamlingen «Ungdom» samt et bind fortællinger
«Fattige skjæbner».

Undsigelse, trusel paa liv eller helbred, kan
medføre en straf af fængsel indtil tre aar.

Undulation, se Bølgebevægelse.

Ung (Ungh), Ungarn, komitat ved Theiss’ nordligste
bue opimod Beskiderne, gjennemstrømmes af Ung; 3 229
km.^ 154 000 indb. Hovedstad er Ungvar.

Ingvald Martin Undset.

Ungarn (magyarisk Magyar birodalom), kongerige, den
østlige del af det østerrigsk-ungarske monarki, 324 857 km.^,
20886487 indb. (1910). U. bestaar af kongeriget U. (det eg.
U., Magyarorszag, med Siebenbürgen og Fiume-omraadet),
282 323 km.^ 18 264 533 indb., og kongeriget
Kroatien-Slavonien (s. d.) og er omgivet af de østerrigske
kron-lande Galizien, Schlesien, Mähren, Østerrige, Steiermark
og Krain samt af Istrien, Dalmatien, mellem de to sidste
landskaber støder det til Adriaterhavet og Bosnien;
endvidere af Serbien og Rumænien. Det egentlige U. er
helt omgivet af fjelde, største delen en stor lavslette.
Alle slettens elve samler sig i Donau og finder udgang
gjennem Jernportens (s. d.) trange gjel. De omgivende
fjelde er i nord og øst Karpaterne (s. d.). Mellem
disse og Donau det øvreungarske fjeldland (det ungarske
ertsfjeld, omtr. 2000 m. mellem Gran og Waag).
Siebenbürgen (s. d.) danner indenfor sin fjeldring en bølgende
høislette. I vest naar U. kun til udløberne af
Øst-alpernes centralzone (som Leithafjeldene) og omfatter
forposter for de sydlige kalkalper (Bakonyskogen,
Fûnf-kirchenfjeldene o. a.), 700—900 m. høie aaser.
Bakonyskogen, ved hvis fod strækker sig Plattensjøen, deler
den ungarske slette i to: den øvreungarske skaal med
den grunde ofte helt tørlagte Neusiedlersjø, og den
nedreungarske slette, Alfold (d. v. s. «lavland»), særlig
karakteriseret ved sin skogfattigdom og sine vidtstrakte
græssletter (pusta’er, pust, øde), som i nyere tid dog i større
og større udstrækning pløies op til aker. Størstedelen
af Ungarn dækkes af diluviale og alluviale masser,
omgivet af tertiære lag, over dem igjen ferskvandskalklag.
Hovedelven er Theiss, i en længde af henimod 1000 km.
fra Pressburg til Orsova flyder Donau gjennem sletten.
Det indre har varmt, tørt fastlandsklima, randfjeldene
er umilde og nedbørrige. Nedbørhøiden i det indre
(sommerregn) under 600 mm., i Skogkarpaterne optil
1800 mm., ved Adriaterhavskysten (høstregn) over
2000 mm. Med en geografisk bredde paa 47.5 n. og en
høide over havet af 153 m. har Budapest en aarsvarme
af 9.9° (jan. -f- 2.1, juli + 21.3 og nedbør 657 mm. —
Plante- og dyreverden. Det indre U.s flora hører
til det pontiske omraade. Det er skogbart steppeland
(med fjærgræs, stipa peniiata). Forøvrigt har
flyvesands-egnene sine plantearter, de saltholdige strøg sine (artemisia
o. a.) o. s. v. I Bakonyskogen, i Siebenbürgen og
Kroatien-Slavonien er der tætte ekeskoge. Rig høst af korn, vin,
meloner, græskar, agurker. Det indre har steppens
dyreliv, bl. a. forskjellige arter mus, trapgjæs, heire, fasan,
vagtler), i Østkarpaterne lever den brune bjørn, gaupe,
vildkat, ulv (Siebenbürgen), sjakal (ungarsk lavland), hjort,
gemse og vildsvin (Siebenbürgen). Særlig Theiss er meget
rig paa fisk (stør, aal o. a.). — Befolkning. De foran
nævnte tal giver en folketæthed paa noget over 64 pr.
km.^ Udvandringen (1909, 1910 120 000—130 000), 1911
73 654. Af befolkningen er pro mille 475 magyarer, 143
rumænere, 101 slovaker, 100 tyskere, 87 kroater, 54 serbere,
23 rutenere. Magyarerne (s. d.) bor i det ungarske
lavland, i den østlige og midtre del af Siebenbürgen (szekler,
s. d.), rumænerne i den vestlige og sydlige del af
Siebenbürgen og i de vestenfor og nordenfor tilstødende egne,
slovakerne i Vestkarpaterne og det øvreungarske
bjergland. Tyskerne bor i større sammenhæng østenfor
grænsen mod Østerrige til henimod Raab, forøvrigt rundt
i U. i større (Siebenbürgen) eller mindre grupper,
rute-nerne i Skog-Karpaterne mellem de rumænske og de
slovakiske distrikter, kroater, slovenere og serbere i den
sydvestlige del af riget. Forøvrigt findes armeniere
(i Siebenbürgen), bulgarere (i banatet), italienere (i Fiume
og kystlandet) samt albanere. Talrige zigeunere især
i sydøst. Magyarisk, rigssproget, tales af 59.6 pet. —
Forfatning og forvaltning. U. har efter overens-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:08:40 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0937.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free