Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vekselbrug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1839
Veksten—Velez Malaga
1840
nogenlunde jevnt over det hele og tilsidst væsentlig ved
grunden. For at kunne vokse stiller planten visse krav
til de ydre forhold; disse er dog langt fra ens for alle
planter. Nødvendig for v. er surstof, vand og
næringsstoffe, heldig belysning og temperatur. Vore alm. urter
kan ikke vokse ved temperaturer under 1—2° G., og
heller ikke, hvis temperaturen stiger over 40—45°. Den
gunstigste temperatur synes for disse planter at ligge
ved ca. 25°. Som eksempel paa hurtigvoksende planter
kan nævnes bambusrøret, som kan vokse 1 m. i døgnet.
Paa den anden side er laverne eksempel paa meget sent
voksende planter.
Veksten, se Klæbersten.
Veksthus er et fællesnavn for større kultur- eller
opbevaringsrum for planter. Taget, ofte ogsaa den øvre
del af væggene, er af glas. V.
opvarmes i almindelighed ved hjælp
af varmt vand, som cirkulerer i et
lukket rørnet, der staar i
forbindelse med en kjedel for opfyring.
Benyttes v. for fremdrivning af
planter, kaldes det drivhus,
hvilken betegnelse hyppig, men mindre
korrekt, bruges om alle slags v.
Efter anvendelsen og den temperatur,
som holdes i v., skjelner man
mellem v ar m hu s, hvori
temperaturen holdes paa mindst 15—20° G ,
tempereret v. med 8—15° G. og
k o 1 d h u s med fra et par til 8 ° G.
Vekstlag (bot.), d. s. s. kambium.
Vekstpunkt kaldes det sted i en
plantes stængel og rod, hvor
længde-veksten foregaar. V. bestaar af
dannelsesvæv (s. d.), hvis opgave det
er til stadighed at frembringe nye
celler. Det har sin plads i den
yderste ende af organet, i roden er
det dækket af rodhætten, i
stængelen af de yngste blade. Hos de
aller fleste sporeplanter opstaar v.
af en eneste celle, t o p c e 11 e n, hos
frøplanterne derimod af flere
saakaldte initialceller; efter disses
beliggenhed i forhold til hverandre
faar v. forskjellig bygning. Hos de
dækfrøede bestaar v. af tre dele,
et inderste væv, pleromet, som
efterhaanden udvikler sig til
centralcylinderen, og kappeformig
udenom dette periblemet, som er modervæv for barken,
og yderst dermatogenet, den unge hud. V. kan
ogsaa, som hos græssene, findes ved grunden af
stængelen eller dennes led.
Vekstskifte, se Sædskifte.
Vela’squez [skes], Diego Rodriguez de Silva y
(1599—1660), sp. maler, f. i Sevilla, elev først af Francisco
de Herrara, den national-spanske skoles grundlægger.
Ungdomsverkerne (kjøkkenscener, religiøse scener) viser
allerede den udprægede naturalisme, der altid kom til
at præge hans kunst, men er dunkle i farven, med sterk
skyggevirkning, 1 1623 kaldtes V. til Madrid, til Filip IV’s
hof, som han blev knyttet til hele sit liv som hofmaler.
Fra 1620-aarene har man flere portræter; hovedverket
fra denne hans første periode er «Bacchus og
drikke-brødrene» («Los borrachos», 1628 el. 29), en overordentlig
kraftig malet, realistisk-folkelig opfattet scene med
glimrende karakteriserede enkeltfigurer. — 1629—31 opholdt
V. sig i Italien, besøgte Venedig, hvor han især studerede
Tintorettos kunst. Rom og Neapel. Fra romertiden
Velasquez: Narren don Juan d’Austria.
(Prado, Madrid.)
skriver sig to eiendommelige, rent impressionistiske
landskaber fra Villa Medicis have. Disse indleder den anden
periode i hans kunst, der udmerker sig ved sin
naturligere lysvirkniDg og sin enkle, fornemme farvegivning i
graalige harmonier, altid forenet med indtrængende
realisme. I Italien er ogsaa et hovedverk som «Vulkans
smedie> blevet til. Fra 1630 aarene skriver sig en række
portræter af den kongelige familie. Men hovedverket
fra denne periode er «Bredas overgivelse», i opfatning
og kolorit et af de fornemste historiemalerier, som
malerkunsten har frembragt. I en ny fase træder V.s kunst
ind efter hans anden Italiareise 1649—51. Omslaget
viser sig allerede i det berømte portræt af pave
Inno-cens X med dets raffinerede kolorit og impressionistiske
bredde. Det er først og fremst disse egenskaber, der
kommer til at præge V.s arbeider
fra 1650-aarene. Blandt disse er
især at merke atelierbilledet «Los
Meninas», der ofte fremhæves som
den mest umiddelbart levende
vir-kelighedsgjengivelse, kunsthistorien
kjender; ved siden af det er at
nævne «Spinderskerne». Af
portræ-terne, der som altid udgjør
hovedmassen af V.s arbeider, maa
fremhæves de forskjellige billeder af
infantinden Margarita, samt de
eiendommelige portræter af hofnarre
og dverge, af hvilke enkelte dog
tilhører den tidligere periode. Med
overordentlig sikkerhed og malerisk
finhed er her selv de mest
afskrækkende modeller behandlet. V. har
øvet en overordentlig stor indflydelse
paa det 19 aarh.s malerkunst; han
er «impressionismens fader».
Velbert, Preussen, by i
Rhinprovinsen, mellem Elberfeld og
Mülheim ; 24 000 indb. Jern- og
metalvareindustri.
Velde/f-X van de,
holl.kunstner-slegt. 1. Esaias v. d. V. (ca. 1590
—1630) malte landskaber samt
slag-og rytterbilleder. — 2. Hans broder
Willem v. d. V. den ældre (1611
—93) var engelsk hofmaler; bedst
kjendt er han ved sine billeder af
sjøslag (bl. a. af slaget i Øresund
1658). — 3. Sidstnævntes søn
Willem v. d.V. den yûgre (1633—1707)
er en af den hollandske kunsts største marinemalere. —
4. Hans yngre broder Adrian v. d. V. (1635—72) var
en dygtig dyre- og landskabsmaler og leverede desuden
fortræffelige raderinger.
Velde [f-], Henry van de (1863—), belg, t. maler
og kunsthaandverker, siden 1902 professor i Weimar. V.,
der har været virksom paa næsten alle kunstindustriens
omraader, er en af skaberne af den nye stil i
kunst-haandverket (med et uheldigt navn ofte kaldt
«jugendstil», s.d.). Han hævder, at ornamentet maa undergive
sig de love, som sættes af materialets egenart og af
fordringen til solid og hensigtsmæssig konstruktion. Hans
ornamentik er rent lineær og bortabstraherer alle
naturalistiske motiver. Sine synsmaader har han fremholdt i
en række aandfulde og vækkende skrifter: «Die
Renaissance in moderne Kunstgewerbe» (1901),
«Kunstgewerbliche Laienpredigten» (1902), «Vom neuen Stil» (1907) o. a.
Velez Malaga, Spanien, by i prov. Malaga, ved Rio
de Velez, 25 km. øst for Malaga; 23 600 indb. I syd
havnepladsen Torre del Mar med sukkerraffineri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
