Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walk-over ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1947 Waîlgren—Waîther von der Vogelweide 1948
naturvidenskaber og astrologi i Vest- og Syd-Earopa^
kjæmpede W., der var gaaet over til katolicismen, 1618
—20 mod sine landsmænd i Böhmen og benyttede
leilig-heden til yderligere at udvide sine eiendomme ; han
blev 1622 rigsgreve, 1623 rigsfyrste, 1625 hertug af
Friedland. 1625 tilbød han keiseren at samle en hær mod
Kristian IV og nedersachserne og kjæmpede heldig mod
de tyske protestanter. Imidlertid gik hans planer langt
videre; han begyndte at tragte efter skabelsen af et
habsburgsk østersjørige og lod sig udnævne til hertug
af Mecklenburg og general over Østersjøen. Hvor meget
han her arbeidede for keiseren og hvor meget for sig
selv, lader sig neppe afgjøre; under alle omstændigheder
maatte hans hele politik forurolige rigsfyrsterne, og disse
bevægede 1630 keiseren til at afskedige ham. 1631 blev
han imidlertid atter tilkaldt og dannede en hær mod
Gustaf Adolf, led nederlag ved Lützen og udrettede
overhovedet intet afgjørende. Keiseren, der var misfornøiet
hermed og overhovedet var kjed af den overmægtige
feltherre, der aabent optraadte som selvstændig
magthaver, fratog ham kommandoen 1634 under beskyldning
for forræderi. W. negtede at adlyde, og nogle officerer
dræbte ham i Eger. W. var en sjelden feltherre og en
glimrende, moderne administrator. Hans væsen var
frastødende, og hans mørke, indesluttede karakter i
forbindelse med hans astrologiske overtro gav hans hele færd
et hemmelighedsfuldt og dæmonisk præg.
Wallgren, Wille (1855—), finsk billedhugger. W.
virker og lever i Paris, og siden 1902 er han fransk
borger. Han slog igjennem med de større arbeider
«Neckrosen» (1885^ «Eko» (1886) og relieffet «Kristus
paa korset» (1890;. Af hans senere arbeider kan nævnes
«Moderkjærlighed» (1891, Luxembourgsaml.) og «Den
blinde» (1899). Han har ogsaa leveret dekorative
arbeider i bronce (urner, krukker).
Wallin, Johan Olof (1779—1839), sv. salmedigter,
1809 lektor i Sthm., 1812 sogneprest ved Adolf Fredriks
kirke. 1818 pastor primarius i Sthm., 1837 erkebiskop
i Uppsalj. 1816 erklærede han rationalismen krig og
udgav s. a. et salmebogsforslag, der yderligere bearbeidet
blev «af konuDgen gillad og stadfästad» 1819 og endnu
er Sveriges salmebog. Hovedbidraget deri er af W. selv.
Wallis (fr. Le Valais), Schweiz, kanton i sydvest,
omkr. Rhône fra dennes kilder til Genfersjøen, 5224
km.^ 129 600 indb. (1910). I hoveddalen udmunder fra
Wallis-Alperne Vispdalen, Turtmanndalen o. s. v., fra
Berner-Alperne Lonzas dal (Lötschendalen). Medens
Øvre-W. har fjeldklima, har Rhônedalen høi temperatur
(snegrænse 3200 m., skog op til 2200 m., korn til 2000 m.,
vinranke til 1220 m.) og lidet regn (om sommeren vandes
med gletschervand). Indbyggerne er omtr. alle katolikere
og 64 pet. taler fransk. Frugtavl, dyrkning af grønsager,
korn og vin, kvægavl med fjeldbeiter.
Walliser-AIperne, se Penninske Alper.
Wallon [vaW], Henri Alexandre (1812—1904),
fr. historiker og politiker, studerede dels Jesu liv
(polemik mod R.nan), dels Frankriges middelalder («Jeanne
d’Arc» i 2 bd., 1860). 1871 medlem af
nationalforsamlingen. Nød megen anseelse i centrumspartierne og
havde afgjørende indflydelse baade paa udformningen
og vedtagelsen af den republikanske forfatning af 1875,
der stadig er Frankriges statsforfatning («constitution
W.» som den ofte tidligere kaldtes, ligesom han selv
kaldtes forfatningens f^der).
Wallsend [wå’lzend], England, by i
Northumberland, ved den nordlige bred af Tyne, 5 km. øst for
New^-castle; 21000 indb. Alluminiumverker, kulgruber. Med
W. betegnes nu kul af en vis dimension.
Walnum. 1. Svend Bore h man He r sleb W. (1816
—89), n. prest. Cand. theol.1841, 1851—89 prest i Bergen,
først ved strafanstalten, derefter kapellan ved Nykirken
og fra 1864 sogneprest smst. Han indlagde sig navn som
en af den norske kirkes mest fremragende sjælesørgere i
samtiden. Han offentliggjorde et større antal
opbyggelige, kirkelige og andre foredrag enkeltvis samt
samlingen «Prædikener over kirkeaarets evangelier» (1880).
— 2. Jakob Rosted Suur W. (1851—), n. prest og
socialreformator. Cand. theol. 1877, 1884—94 sogneprest
i Leikanger og optog her Eilert Sundts virksomhed for
at gjøre omstreiferne bofaste. Dette arbeide har siden
1894 nydt statsunderstøttelse og er drevet gjennem fire af
W. oprettede og ledede komitéer, i Kra , Bergen,
Kristiansund og Trondhjem som underafdelinger af Foreningen
til modarbeidelse af omstreifervæsenet, for hvilken W.
er generalsekretær. Med samme formaal har han faaet
oprettet barnehjemmene i Askviksnes og Bergen 1900,
Eidanger 1901, Inderøen 1902 og arbeiderkolonien
Svan-viken, skjænket af H. R. Astrups arvinger, 1908.
Walpole [wå’lpol]. 1. Robert W., jarl af Orford
(1676—1745), eng. statsmand. 1701 medlem af
underhuset, sluttede sig til Marlborough og whiggerne, 1708
—10 statssekretær for krigen, 1714 geheimeraad og
krigsskatmester, 1715—17 skatkammerkansler og atter
1721—42, i hvilken tid han var regjeringens og
underhusets ubestridte leder. W. udrettede meget for at
fremme Englands handel og industri, mindskede
stats-gjælden og førte en besindig fredspolitik; erklærede
nødtvungen Spanien krig 1739, Frankrige 1741.
Fortrængtes 1742 af toryerne, blev jarl af Orford. —
2. Horace W. (1717—97), søn af foreg., aandrig
brevskriver og memoireforfatter, efterlod en række
manuskripter til Englands historie i 18 aarh., der senere er
udgivet; anlagde ogsaa store kunstsamlinger: «Works»
(5 bd., 1798), «Memoirs» (4 bd., 1894), «Breve> (16 bd.,
1903—05).
Walsall [wålzl], England, by i Staffordshire ved
nordhjørnet af Black Country ; 92000 indb. Den vigtigste
industri er tilvirkning af sadelmagervarer.
Walsingham [wå’hingdm], Sir Francis (1536—90),
eng. statsmand. 1558 medlem af underhuset, 1570 gesandt
i Paris. 1573 statssekretær for udenrigske anliggender.
Fanatisk protestant samlede han en mængde beviser,
særlig breve (falske?), om Maria Stuarts skyld og voldte
derved hendes domfældelse.
Walstad, Ole Christensen (1799—1877), n.
politiker. Deltog omkr. 1830 i bondebevægelsen i sin
hjembygd Romerike. 1836—69 repræsenterede han Akershus
amt paa stortinget, undtagen 1839. Tilhørte
sparsomme-lighedspartiet, men efterhaanden i mere konservativ aand.
Walter, Caroline Frederikke, f. Halle (1755—
1826), d. skuespillerinde. Sin store berømmelse som
«Thalias Caroline» vandt hun som elskerinde i det netop
indførte franske syngespil, men ogsaa i det alvorlige
drama gjorde hun lykke. Paa grund af chikanerier fra
teaterdirektionens side flygtede hun 1780 til Sverige,
hvor hun engageredes til det Kgl. teater i Sthm. og stod
høit i Gustaf Ill’s gunst. Hun afskedigedes 1806, men
virkede senere som elevinstruktrice ved teatret.
Walter [wå’ltd], John, se Times, The.
Waltham [wå’lpdm], by i de Forenede stater,
Massachusetts, 16 km. vest for Boston; 27 834 indb. (1910).
Bomuldsfabriker, vældige fabriker for lommeure.
Walther von der Vogelweide (omkr. 1170—omkr.
1230), t. digter (minnesanger, s. d.). Om W.s liv ved vi ikke
meget med vished; han var sandsynligvis riddersøn fra
Böhmen, men fattig, saa han maatte skaffe sig livsophold
ved sine digte. I modsætning til de andre minnesangere
er han ogsaa politisk digter. Han har saakdes leveret
indlæg i striden om keiserværdigheden og i kampen
mellem pave Innocens III og Fredrik II, paa hvis side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
