Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østre Halten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2085
Østre Halsen—Øvrebø
2086
føre vest for Gudbrandsdalens hoveddal. Veldyrkede
gaarde i sterkt skraanende terræn. Af arealet
opgives 30.01 km.^ at være aker og eng, 67.62 km.^ skog,
3.52 km.^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr.
3972 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes 673 maal. Vigtigste næringsvei er fædrift.
Tre meierier. Flere sag- og møllebrug. Gausdal
sparebank, oprettet 1864. Antagen formue 1910 2 376 000 kr.,
indtægt 534 000 kr. Herredet staar ved hovedvei; som
befares med ruteautomobil i forbindelse med Faaberg
station paa Gudbranddalsbanen.
Østre Halsen, se Halsen.
Østre Moland, herred i Nedenes amt, nordøst for
Arendal, 86.34 km.’-^ med 1907 indb. (1910); 25.57 pr. km.^
Herredet, som svarer til 0. M. prestegjeld med 0. M. og
Stokken sogne, er et kystdistrikt n.v. for Tromøsundet
og n.ø. for Arendal. Sterkt kuperet terræn. Lave
skog-klædte fjeldknauser med smale strimler dyrkningsland
og talrige smaavande indimellem. Skogaaserne naar
høi-der paa over 200 m. (Skrattereidknuden i n.v. er 222 m.).
Af arealet opgives 9.10 km.^ at være aker og eng, 63.55
km.^ skog, 5 03 km.^ ferskvand; resten er udmark og
myr. 734 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901
—07 nyopdyrkedes 229 maal. Vigtigste næringsvei er
jordbrug. Adskillig frugtavl. Inden herredet de store
anlæg for elektrisk staalsmeltning ved Staksnes, der har
faaet navn af Eydehavn. Feid spatbrud. Flere sag- og
møllebrug. Antagen formue 1910 2 846 000 kr., indtægt
377 000 kr. Hovedveisforbindelse med Arendal og
Tvedestrand.
Østre Slidre, herred i Kristians amt, øverst i
Valdres, 869.50 km.^ med 2386 indb. (1910); 2.97 pr. km.^
Herredet, som svarer til 0. S. prestegjeld med Hegge,
Voldbu og Rogne sogne, ligger omkring det østligste af
de to øverste dalfører i Valdres. Gjennem dalføret, som
er opfyldt af en række vande, fører hovedvei op til
Bygdins østende. I øst udstrakte fjeldvidder med talrige
sætergrænder. Fjeldene naar høider paa henimod 1700 m.
Skaget i n.ø. er 1683 m. Af arealet opgives 17.13 km.^
at være aker og eng, 94.83 km.^ skog, 75.15 km.^
ferskvand; resten er høifjeld, myr og udmark. 3271 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes
726 maal. Vigtigste næringsvei er fædrift. Fortrinlige
fjeldbeiter. Betydelige skiferbrud. Fiskerige vande, gode
jagttrakter. Tamrenhold. En række sag- og møllebrug.
0. S. sparebank, oprettet 1867. Antagen formue (1910)
2 271000 kr., indtægt 350 000 kr.
Østre Toten, herred i Kristians amt, syd for Gjøvik,
399.54 km.2 med 8224 indb. (1910); 25.16 pr. km.^
Herredet, som svarer til 0. T. prestegjeld med Hof og
Balke sogne, ligger paa vestsiden af Mjøsen omkr.
Toten-viken og opefter Lenas brede jordbrugsbygd. I herredets
nordlige del stiger landet jevnt op fra Mjøsen, i den
sydlige mere brat. I syd skogaaser med høider paa vel
800 m. (Tyvaaskampen 816 m.). Af arealet opgives 69,78
km.’^ at være aker og eng, 240.39 km.^ skog, 70.29 km.""
ferskvand (Mjøsen); resten er udmark, snaufjeld og myr.
19421 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes 3263 maal. Vigtigste næringsvei er jordbrug.
To meierier. Flere sag- og møllebrug, samt en række
industrielle bedrifter, hvoriblandt nævnes
melkekonden-seringsfabriken paa Kap, tiere brænderier, 1
potetmel-fabrik, et uldspinderi, et ølbryggeri m. m. lait 20
industrielle bedrifter, som i 1909 beskiæftigede 333 arbeidere.
Antagen formue 1910 10109000 kr., indtægt 1881000 kr.
Ved den arm, som fører fra Reinsvold station paa
Gjøvikbanen til Skreia ved Totenviken, staar herredet i
jernbaneforbindelse med Gjøvik og Kristiania (stationer: Lena,
Kraby, Bilidt, Skreia).
Østromerske rige, se Byzantinske rige.
Øst-Rumelien (Syd-Bulgarien), en del (tre distrikter)
af kongeriget Bulgarien, søndenfor Balkan og omkring
Øvre Maritza og Tundsja, fra Rila Dagh til Sortehavet,
32 594 km.’^ 1242 000 indb.; 36 pr. km.^ 0. dannedes
ved Berliner-traktaten 1878 som en administrativ
autonom (selvstyret) landsdel under en generalguvernør
udnævnt af sultanen. 18 sep. 1885 proklameredes forening
med Bulgarien. Forøvrigt se Bulgarien.
Øst-Turkestan, kinesisk land i det midtre Asien, ligger
nord for Indien (Kashmir) og Tibet. Den største del
af 0. er et grj^deformigt land, i syd begrænset af
Kvenlun, i nord af Tiensjan og i vest af Pamir, medens
det i øst gaar over i Gobi. Det indre af gryden er en
ørken (Tarimbækkenet, Takla Makan, s. d.), medens
fjeld-skraaningerne er frugtbare, og her bor de fleste
mennesker. Indbyggerne, 1—2 mill., er af blandet race. Den
fastboende landbefolkning er af tyrkisk æt, men der
findes ogsaa rester af ariske folk; sproget er tyrkisk
med mange gamle former. Fjeldskraaningerne er godt
vandet og giver store avlinger af korn (ris, mais, hvede
o. s. V.), opium, bomuld, silke, frugt, vindruer o. m. Der
holdes ogsaa mange sauer, og uld er en vigtig
udførsels-artikel. I 1884 blev 0. sammen med flere andre
lande i det indre Asien organiseret som den kinesiske
provins Sintsiang (Sinkiang).
Østvaagø, 520.56 km.^ stor ø i Lofoten. 0. er skilt
fra Gimsøen i vest ved Gimsøsundet, fra Hinnøen i øst
ved Raftsundet. Sterkt indskaaret kyst. Høie, spidse
tinder i det indre (Higravtinderne 1054 m.). Langs
kysten en række fiskevær, hvoriblandt særlig nævnes
Kabelvaag, Ørsnes, Ørsvaag og Svolvær. Paa øen boede
i 1910 5539 mennesker i 857 huse. 0. hører med en
del til Hadsel, en del til Vaagan og en del til Gimsøy
herred. Se ogsaa under disse herreder.
Ötztal, Østerrige, Tirol, høire sidedal til Inn,
gjennem-strømmet af Ötztaler Ache. Øverst i Ö. ligger Europas
høieste landsbyer Vent (1893 m., 50 indb.) og Gurgl
(Obergurgl 1927 m., 120 indb.).
Ötztaler-Alperne, Tirol, fjeldgruppe i Østalpernes
midtzone, begrænset af Inn, Wipptal, Eisack, Vintschgau.
Ötztal udskiller som en egen gruppe Stubaier-Alperne.
Høieste top Wildspitze, 3774 m. Ö. bærer over 300 jøkler.
Øverland, Ole Andreas (1855—1911), n. historiker.
Fra 1879—85 var 0. ansat i Rigsarkivet, men opgav
denne stilling for at begynde paa sit hovedverk,
«Illustreret Norges historie> ; i løbet af 10 aar fuldførte han
dette vældige arbeide, som i en billig udgave i 12 bind
spredtes ud over hele landet. Trods sine store og
iøine-faldende mangler har verket havt en overordentlig stor
betydning ved at give folket den første udførlige,
sammenhængende Norgeshistorie fra de ældste tider til
1814; stortinget paaskjønnede ogsaa Ø.s arbeide ved at
give ham en fast aarsløn til fortsatte studier. Hans
produktivitet var overvældende; i aviser, tidsskrifter og
særskilt udgivne bøger fremlagde han resultater af sine
arkivstudier eller gav populære skildringer fra norsk og
europæisk historie og naaede gjerne frem til et større
publikum end nogen anden norsk historiker. Hans
sidste (ufuldendte) arbeide var en omfattende afhandling
om «De norske bygdemagasiner».
Øvre-Alperne, se Hautes Alpes.
Øvrebø, herred i Lister og Mandals amt, nordvest
for Kristiansand, 116 km.^ med 811 indb. (1910); 7.15
pr. km.^ Herredet, som svarer til 0. sogn af 0.
prestegjeld, er en skogbygd i sterkt kuperet terræn, vest for
Ottra. Ikke synderlig høie skogaaser veksler med smale
strimler dyrket jord, som regel i bakket lænde. Af
arealet opgives 3.85 km.^ at være aker og eng, 52.88
km.^ skog, 2.27 km.^ ferskvand; resten er udmark og
myr. 2776 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
