Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hos Baggesen. Palndan^Muller sintter sig derfor ved
sit natnrlige Anlæg egenlig til vor ældre lyriske
Dig-terskole, og har udentvivl det Digterkald, at lade denne
opstaae i fornyet glands, renfet for dens
Ufnldkom-menheder, beriget med alt det Meget, fom ikke er
kom-met til Udvikling i den. Men i denne positive Virken
ligger da ogsaa Regationen, grændsen sor hans (^enie.
Som skildrende Digter maa han vide at hjelpe sig
med de Midler, som hans lyriske Tonescala raader
over, og ikke ndstrække denne til saadanne
Fremstillin-ger, som kræve den poetiske Meisel eller Pensel,
thi da forfalder han til den uplastiske Brede, hvoraf
de nys omtalte Mangler udspringe.
As Den, som vil skrive om Adam .^omo, har
man Ret til sordre en, om ogsaa kortfattet Bestem^
melse af dette Digts Idee eller Tendens. At nndsiaae
sig for at meddele en saadan, afden^rund, at Værket
ikke er sinttet, og den anden Deel maa oppebies, vilde
være en daarlig Undskyldning; eller ogfaa maatte det
være et daarligt Værk, fom, naar man var kommen til
Midten af det, endnn ikke sknlde have ladet sin Idee
tilfyne. Det vilde være som et Drama, i hvis sjerde
Aet man endnn ikke vidste, om det skulde blive en
Eo-medie eller en Tragedie. Til hvad Punkt Digteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
