Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teatret.
sit Tnngebaand og ndstrømmer gjennem et saa yppigt
^verstødighedshorn. Raar jeg siger, at der gives ikke
mange, saa mener jeg natnrligviis, mellem ægte Dig-
terværker, thi paa Sknespil, som ndgyde sig i
vidt-lostig, tom og svnlstigTale, er visselig ingen Mangel^
luen i Svend ^rathe er denne mageløse Lnrns overalt
præget med Tankens indre Liv; i ethvert nyt Bilede
stemtræder en ny Side af Sagen, og Alt bliver
ap-parent ved det transparente Ord. Shakfpeare
derimod, fom ogfaa er Mester i Ord ets knnst, holder
i^ke allene mere tilraade dermed, men lader ikke fjeldent
stue Inspirationer faa væfenligen fremtræde nnder
formen af det Synlige, at Ordet bliver indifferent,
og gjerne kunde være fparet. I Macbeth sindes ad-
stillige Exempler derpaa. Saaledes Tilfyneladelfen
af Ban^nos Aand. Ihvor gribende end Macbeths
^rd ere ved denne leilighed, faa vilde Mimiken,
led-saget af Musik, her kunne være endnn mere veltalende.
^eg haaber, at Ingen misforstaaer mig, og troer,
^et er min Mening, at der her burde være en mimisk
^eene istedenfor en reciterende). Man fammenligne
^elme Scene med dem i hvør Aanden viser
stg, og man vil see Forskjellen mellem Ordets
Indiske-^s og dets Rødvendighed i Forholdet til det Syn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
