Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
airlelig ^olet^il.
Bævens at erkiende, at han ikke kan opgive dets
For-sikkringer, derfom han ikke enten vil overgive sig til
den Fortvivlelfe, der endes med Forhærdelse, eller
evig gaae med ,,et fonderrevet (^emyt;^ lad os føge
at lægge evangeliets Balfam paa de blødende Saar,
og lade den Sonderknnste fornemme dets krafto og
da lede ham til at fpørge sig felv, hvad der hindrer
ham i at blive Troende. Ved at bortrydde de ^in^
^ringer, der endnn maatte være tilbage, kunne vi paa
mange Maader være ham behielpelige; men hører han
til dem, fom ikke kunne hvile, for de faae tilveiebragt
en philofophisk Theorie af Christendommen, da maa
han tillige have ^ielp andenstedsfra, end fra kirken,
ligefom det ikke er i Værkstedet, at konstneren kan
docere en fuldstændig konst-Theorie. Ikkun dette tør
di forsikkre, at, dersom Christendommen ikke forst op-
gik for ham i dens herlighed, da vil hans
Christen-doms -Philosophie stedse blive mager og
usyldestgio-rende. Philosophie er en fortræskelig Sag, men
der-for er Prædiken ikke Philosophie, ligesom Prædiken er en
sortræskelig Sag, men Philosophie er ikke Prædiken.
Det har sor mig noget Rorende, at S.
kierkegaard stedse helliger sine Opbyggelige Taler til
sin asdode Faders Minde. Tbi ogsaa jeg har kiendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
