Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^en d^ide ^ige.
Men klint øg Skov hun haver kjær.
Sit eget Folk hun helst er nær;
hun eier ingen Christen Sjæl,
derover græd jeg mangen Ovel. ^
Og naar nn kongen faaer isinde,
han fender Mænd fom raske Binde,
Usynlig fuse de strar afsted
Og gjør paa Folk og Fæ Fortred,
Fordi en Fremmed t Armen fatter
Foruden Forlov hans faure batter;
kanskee han haver hende fæst^
^n af de hofmand, han lider bedste
engang hun bliver af kongen tagen.
Saa maa hun sidde til dommedagen,
i Salen, fom i høien staaer,
Med guldring om sit gule h^
Paa dommedag vor Frelser staaer
Al kongens Magt og løser ud
de Sjæle, som hau tog fra ^ud,
da blive de sorte ^ine blaae,
da skal min datter igjen jeg faae. ^
Ru har jeg varet dig som en Frende^
— ^ troer du, jeg ræddes nu for hendes
Fordi en Fugl dig fang for ømt
Og du en Sommernat har drømte
kun lidt bekymrer mig dine Ord;
hvd Roget veed, knn ^idet troer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
