Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i ^et ^ske ^r^.
n hører oste sige, at det danske Sprog skal
nn-omstnnder have eu afgjort Tendens til at lade sine
Substantiver gaae over fra Fælledskjøn til Intetkjøn,
ifær naar de betegne livløfe gjenstande, om hvis vir-
keligekjøn der ikke kan være Spørgsmaal. Og Praris
taler forsaavidt dersor, som man daglig hører og læ-
ser Ord, der ellers have gjældet sor Fælledskjøn,
brngte som Intetkjøn. Saaledes er det ikke nalmin-
deligt at høre tale om ,,etgodthel^red,^ ^et sørgeligt
^od,^ ^et smukt ^ithographie,^ ,,et stærkt Applaus,^
o. s. v. At den omtalte kjøns-Overgang virkelig
sin-der Sted, lader sig da ikke benægte, men vel kan der
være Tvivl øm, hvorvidt det er Sproget, fom har
denne Tendens, eller om det ikke fnarere skulde være
de Taleude og Skrivende, fom paanøde det en
Ret-ning, der ikke er naturlig for det, ialfald — fom vi
fnart skulle see — ikke ønskelig. I begge Tilfælde
vifer dette Factnm, at vort Sprog ingenlunde er faa
uddannet, fom vi fmigre os med. Thi er det
Spro-get felv, fom har denne Tendens, da er dets egenlige
Constitution, dets ^rnndlov endnu vakleude. kjøns-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
