Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
du gaar hen og giver dig til Kende og kræver
din Fædrenearv, forklarede han mig forleden, saa
har dine Fjender Krammet paa dig, og saa vil
baade Edith og Alice og jeg blive opdaget med
det samme. Hvad tror du saa, der vil blive af
vore smaa Søstre? De vil komme i Huset hos en
eller anden kongefjendsk Familie, der selvfølgelig
vil finde en sand Glæde i at hundse og pine og
plage et Par Smaapiger, der er Døtre af en Mand
som Oberst Beverley !« :
»Hvorfor har Jakob dog ikke fortalt mig alt det?«
»Nej, han turde som sagt ikke for dit hidsige
Sind; og saa er han saa ræd, saa ræd for, at du skal
drage bort her fra Skoven. »Jeg beder hver Aften Vor
Herre om at spare mit Liv, for at jeg kan holde igen
paa din Broders Uro og Rejselyst,« sagde han til
mig.«
»Jeg drager" aldrig bort, saa længe jeg er mine
Søstres eneste Værn. Var de i Sikkerhed, saa vendte
jeg den lille Hytte Ryggen i Morgen den Dag.«
»Jeg siger nu som Jakob: Giv Tid! Det er et
godt Ord i trange Tider som disse. Men selv om
man skal være varsom, har man paa den anden Side
da heller ikke nødig at krybe i Skjul. Jeg tror saa-
mænd ikke, vi vil komme til den ringeste Fortræd,
om vi ogsaa gaar til Byen og saadanne Steder. Vi
kalder os bare Armitage, saa er der vist ikke een,
der kender os i de Dragter, vi nu har paa, og saa
forandrede, som vi er bleven. Baade du og jeg er
bleven store og stærke, og Vind og Vejr og det
daglige Slid har brunet og hærdet os saaledes, at vi
virkelig ser ud, som om vi havde levet i Skoven, fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
