Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mor. I—III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
haabede i min bitre Nød,
at Slaget galdt en anden.
Døden var aldrig traadt mig nær,
og Mor især —
det var saa rent utroligt.
Da sagde én, som er mig kær:
»Se nu og tag det roligt.«
»Rolig, rolig — naar Mor er død,
saa tungt et Stød!
det kan du aldrig mene.«
Vred og forvirret jeg udbrød:
»Gaa — lad mig alene!«
Og ene blev jeg. Gik i Døs.
Skjalv som jeg frøs.
Kunde slet intet sanse.
Vidste blot, jeg var moderløs . . .
Gode Folk bragte Kranse . . .
»Lær mig, o Skov, at visne glad«,
den Salme bad
Mor om at faa ved sin Baare . . .
Versene kunde jeg udenad,
lalied dem som en Daare . . .
III
Men havde du levet den Dag i Dag
og ventet forgæves og ingen Ting hørt,
om jeg var i Live? hvorhen jeg var ført?
om jeg kunde bjærge mig? eller var Vrag?
— du havde grædt Øjnene røde,
du havde dig sørget tildøde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
