- Project Runeberg -  Isblink : Digte fra den grønlandske Polarregion /
64

(1904) [MARC] Author: Ludvig. Mylius Erichsen - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Far. I—III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dæmpet rødnes Himlen under Skyers Rande
som en Kind, der blues over Jordens Skam.
Bølgestejl mod Stranden bryder Fjordens Vande
som et Hævnens Udyr, der har rejst sin Kam.
Se, dér ligger Byen pisket af Nordvesten,
Borgerne de sover, Lygterne er tændt,
Mads, som sér mig vaagen, hvisker gennem Blæsten
»Naa, hvad sa’ jeg, Lille. Fyren har bekendt/«
––––Det er tungt at lide med en forurettet,
tungere at vide al sin Medynk spildt . . .
Det var godt at komme hjem og blive mættet
fra den aabne Hede, hvor det blæste vildt.
— Barnehenrykt var jeg, naar med Far jeg kørte
ud paa Embedsture i mit jydske Land:
Livets bitre Jammer jeg betaget hørte,
og den falske Taare tog jeg straks for sand.
Det er længe siden. Mange Illusioner
skulde briste sønder, før min Mund blev klog . . .
Aa, men der staar Lyngduft og Oktober-Toner
ud fra Æventyrets gamle Børnebog.
Disse sære Farter over dunkle Sletter,
dette Væld af Minder ud af Livets Kaar,
disse høstligt mørke, storm-forsuste Nætter
har jeg altid elsket fra de unge Aar.
Og af disse Minder nu min Sjæl sig mætter
hér, hvor Fjældet gjalder af Oktober-Storm;
i de mørke Aftner, i de lange Nætter
faar de gamle Minder atter Liv og Form.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 14 11:07:24 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/isblink/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free