Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Venner. Otte Sonetter til Digteren L. C. Nielsen og Maleren Valdemar Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ 7
Maaske saares alle hans Bekendte,
men som Literaturens Dumme-Peter
vil han ikke sine Laurbær hente.
IV
Aldrig skal i Kunst vort Liv opstaa,
om vi vikler os i Hensyns-Vævet;
— men jeg véd, at vi har alle bævet,
hvor de store Opgør forelaa.
Men hver den, som paa Akkord vil gaa,
naar det biir af Slægt og Omgang krævet,
og som ikke faar sit Livsværk hævet
op, hvor Himlen hvælves høj og blaa,
han maa altid give Køb og lyve,
han er Larven, der skal aldrig flyve
sommerfugle-fri til Blomstens Kube.
Kunstens Ilddaab volder Sorg og Sukke,
skiller al hans Kres i Faar og Bukke,
er ham ene Vej til Sjælens Grube.
V
Kunst er Sandhed! / er begge sande.
Kunst er Liv og Kunsten dyrekøbt,
derfor staar I begge to som støbt,
møder Grin og Svig med aaben Pande.
I er Lys ud over plumre Vande,
Luftning, hvor den klamme Gus har svøbt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
