- Project Runeberg -  Isblink : Digte fra den grønlandske Polarregion /
108

(1904) [MARC] Author: Ludvig. Mylius Erichsen - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eskimoer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men Jomfruen hjemme, der føder
sit Barn i Jordemorens Gade,
maa dyrt en Pengesum bøde
for at dække over sin »Skade«.
Maaske vil Barnet krepere
af gennemført ussel Pleje,
— saa er der jo intet mere,
som røber Elskovens Veje.
Og vi, som endnu fører Krige
af den smudsigste Egennytte,
bør ikke hysterisk skrige
om Hævnmord i Hedningehytte.
Det ene Folk er som det andet,
det er Mennesker alle Vegne.
Der er Kristne i Hedningelandet
og Hedninger blandt Guds egne.
Og hvad maa vi ikke taale
af alle Lægprædikanterne,
som er værre til at gøgle og skraale
end Tarmskinds -Tromme-Musikanterne.
Ak — lad os da blot missionere
blandt Grønlands sidste »fortabte«,
Skikkene kan man polere,
Sjælene biir som de er skabte.
Og lad os bygge Butikker
til Støtte for Salmesangen,
saa faar den »Vilde« en sikker
Genvej til Undergangen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 14 11:07:24 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/isblink/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free