- Project Runeberg -  Isblink : Digte fra den grønlandske Polarregion /
149

(1904) [MARC] Author: Ludvig. Mylius Erichsen - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bekendelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det, som dybest Sjælen føler,
det kan intet Ord udtale,
ikke noget Billed male,
knapt nok anes i Musik . . .
— Venner! Gid I aldrig nøler
med en kold Fornufts-Kritik.
Eller le som Eskimoen,
le ustyrligt, mens jeg skriver,
jeg forsikrer, jeg vedbliver
og skal aldrig slides træt,
naar jeg bare ejer Troeny
maa I gerne have Ret.
Gerne blev jeg her og jaged
Bjørn og Rén ved Vintermaane,
skulde ingen Evne skaane,
blev her gerne Livet langt,
ingen Tid af Længsel naget,
aldrig Livet surt og trangt.
Thi det vil jeg ikke skjule,
at jeg helst gik rent i Glemme,
glemte alt og alle hjemme,
Ven og Fjende, hvert mit Skrift.
— Men selv her i yderst Thule
er jeg Slave af min Drift.
Og min Drift er den at være
én, der har sin egen Stemme,
én, der skriver dansk derhjemme
om, hvad Livet har ham lært;
— denne Drift er sød at nære,
dette Liv er rigt, men svært.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 14 11:07:24 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/isblink/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free