Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Polarnat. I—XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Min Sjæl er træt af fremmed, bjergfuld Strand
og længes hjem til Slettens Kløver og Tidsler,
til Heden helst, dér hvor et Aaløb risler
det frodige Grønsvær frem af magert Sand,
stolt vil jeg dyrke Jord i eget Land.
Ja, jeg vil fæste Rod i Lyng og Klit
og klamre mig som Marehalm til Bunden,
at Havet ikke skal underskære Grunden,
men bruse mig for Øje tro og frit,
thi ene dette Hav og Land er mit!
XIX
Den Mand véd ikke, hvad Sol vil sige,
hvem den tilsmiler hver Dag i Aaret,
for ham er Sol det selvfølgelige,
men her i Pollandets Mørkerige,
hvor jeg maa leve, dens Lys beskaaret,
her faar jeg Solen smærtelig kær:
nu véd mit Øje, hvad Sol er værd.
XX
Giv mig Solen, aa, giv mig Solen
og lad mig gense de danske Strande,
hvor Natten skifter med solfyldt Dag,
og Himlen spejles i dybt-blaa Vande,
paa Marken Solsikken og Violen
og Lyd af Kornlærkers Vingeslag.
Giv mig Solen, aa, giv mig Solen,
en purpurglødende Morgenrøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
