- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
59

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 22. Tingforsamlinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men foruden de egentlige Tingmænd havde ogsaa
enkelte Forretningsfolk deres egne Boder paa
Altinget. Der fandtes her saaledes Boder, som tilhørte
Skomagere, Sværdslibere, Gøglere, ja endogsaa
Tiggere. Der omtales ogsaa Bryggere og Ølboder
paa Altinget, hvor der solgtes Drikke til de
Tingbesøgende. Og man finder endogsaa de fornemste Mænd,
som f. Eks. Snorre Sturlason (§ 66) og Sturla
Sighvatsson (§ 70, 72), omtalt blandt dem, der besøgte
saadanne Beværtninger.

Dette viser, hvor mange Slags Folk der besøgte
Tingene, og hvor broget og bevæget et Liv her fandt
Sted. Man finder ogsaa mange Slags Lege og
Forlystelser omtalt paa Tingene. Der var saaledes paa
Altinget et Sted, som kaldtes »Brydeskrænten«,
hvor man plejede at afholde Brydekampe, og
saadanne Kampe omtales ogsaa paa Vaartingene. Paa
Høsttingene omtales ogsaa baade Boldspil og
Hestekampe. Paa Tingene plejede ogsaa sagakyndige Mænd
at underholde Folk med Sagafortælling og berejste
Mænd med Nyheder fra Udlandet.

For at nyde godt af alle disse Fornøjelser og for
at træffe Venner og Bekendte, besøgte derfor jævnlig
ogsaa baade ældre og yngre Kvinder Tingene, hvor
de sad som Tilskuere ved Legene og belønnede
Sejrherrerne med deres Bifald. Det hændte da heller
ikke sjældent, at unge Mænd og unge Piger her for
første Gang lærte hinanden at kende, og at det
saaledes stiftede Bekendtskab førte til Trolovelse og
Ægteskab.

Tingforsamlingerne dannede saaledes ikke alene et
Midtpunkt for Statslivet og alle alvorlige
Forretninger, men ogsaa for Selskabslivet og alle Slags
Fornøjelser, hvor hele Folkets aandelige Liv og
Rørelser pulserede paa det kraftigste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free