- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
82

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Det daglige Liv - 33—37. Klædedragten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Af Benklæder havde man saa vel korte Knæbenklæder,
»Kortbukser«, som »Langbukser«, der dels
gik til Ankelen, »Ankelbukser«, dels var
»Sokkebukser«, hvor Strømper og Benklæder gik ud i ét.

Overtøjet var hyppigst forskellige Slængkapper,
der bares paa Skuldrene og hæftedes sammen med
en Naal paa højre Skulder eller foran paa Brystet
(Fig. 14). De almindeligste af disse var Pelsen (feldr),
der dels og hyppigst var en enkelt Skindpels eller
Faarepels (úskiktr), dels dobbelt, med Overtræk af
Tøj (skiktr), og Mantelen (möttull), der var af Tøj
og sædvanlig uden For. En Sammensætning af disse
to var Pelsmantelen (skikkja), med Mantelovertræk
og Pelsfor. Den var som Regel af et kostbart Stof
og bræmmet med mønstrede eller guldindvirkede
Borter (»Lad«). Endvidere, men sjældnere, en Plæd,
et Slag samt en Hættemantel (hekla). Desuden
havde man en Kappe, en Vams samt en grov og
simpel Kofte eller Kutte, ogsaa brugt om
Munkekutten.

35. Fodbeklædningen var en Del forskellig til
de forskellige Tider og rettede sig noget efter
Benklædernes Beskaffenhed og Længde. I den ældste
Tid brugte man i Stedet for Strømper Fodstrimler
af Tøj (Fig. 14), der vikledes om Foden til op over
Ankelen eller endog til Knæet. Disse gik dog tidlig
af Brug og afløstes af syede Ankelstrømper eller
»Læster«, dels løse, dels fastsyede til Benklæderne
(§ 34). Disse blev til Dels afløste af Hoser der
oprindelig var en Slags Gamascher, »Gamaschehoser«,
som vikledes om Benet og fastholdtes ved Hjælp af
Hosebaand, der blev snøret om Benet; men senere
var Hoserne lange Strømper, »Strømpehoser«, der
dækkede Foden og Benet lige til Knæet eller endog
højere op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free