Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde opstaae af Graven, de vilde vidne derom; om
vi saae dem i Maaneskinnet løfte Ligstenen og skride
frem mod Klostret, de vilde sige. „velsignet være disse
Mure!“ om vi saae dem i Sollyset svæve paa Regnbueskjær,
de vilde sige: „velsignet være disse Mure!“
Hvor forandret er Du nu, Du det rige, mægtige
Wadstenakloster, hvor Landets fornemste Døttre vare Nonner,
Landets unge adelige Sønner bare Munkekutten! herhid
gik Valfarter fra Italien, fra Spanien; langveis
fra, i Snee og Kulde kom Pilgrimen barfodet til
Klostrets Dør; herhid fra Rom bare paa deres Hænder
fromme Mænd øg Qvinder den hellige Birgittas Liig,
og alle Kirkeklokker i alle Lande og Byer, de droge
igjennem, ringede da de kom.
Vi gaae hen imod Klosterbygningen, den gamle
Rest der endnu er tilbage, vi træde ind i St.
Birgittas Celle, den staaer uforandret endnu; lav, snever
og lille er den; fire smaabitte Ruder er hele Vinduet,
men man seer derfra ud over Haven, hen over Wettern,
det samme skjønne Landstab, Helgeninden saae
som Ramme om sin Gud, medens hun læste sin
Morgen- og Aftenbøn. I Gulvets Teglsteen er
indgravet en Rosenkrands; foran den, paa sine nøgne
Knæ, læste hun ved hver antydet Perle et Paternoster.
Her er ingen Kamin, ingen Plads for den, koldt og
eensomt er det og var det, her hvor Nordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
