Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Tro og Videnskab (Prædiken i Naturen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forstand maa jeg erkjende Sandheden af hvad Astronomen
lærer og beviser; jeg seer den forunderlige,
uendelige Guds Forstand i Verdens hele Bygning, i
det Smaa og det Store, hvor det slutter sig til
hinanden, griber ind i hinanden til en uendelig harmonisk
Heelhed, — og jeg skjælver i min høieste Nød og Sorg,
hvad kan min Bøn forandre, der hvor Alt er Love
fra Evighed til Evighed.
Du skjælver idet Du seer Almagten, der aabenbarer
sig i Alkjærligheden, det Væsen, hvor, efter
Menneske-Udtryk — Forstand og Hjerte er eet; Du skjælver
idet Du veed, at han har kaaret Dig til Udødelighed.
Jeg veed det i Troen, i Bibelens hellige, evige
Ord. Videnskaben lægger sig som en Steen over min
Grav, men min Tro er det, som sprænger den.
Det er ikke saa! den mindste lille Blomst prædiker
fra sin grønne Stilk, i Videnskabens Navn: Udødelighed,
hør den! ogsaa det Skjønne fører Beviset for
Udødelighed og med den Forvisning fra Tro og
Videnskab, vil den Udødelige ikke skjælve i sin høieste
Nød, Bønnens Vinger vil ikke løsnes, Du vil troe
paa Kjærlighedens evige Love, som Du troer paa
Forstandens Love.
Naar Barnet river Blomster af Marken og bringer
os den hele Haandfuld, hvor een sidder op, een ned,
kastede mellem hverandre, da er det i hver enkelt vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
