Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XXIII. Fahlun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XXIII.
Fahlun.
Vi vare endelig Ude af Skoven, og saae foran os en
By i tyk Røg-Omhylling, som de fleste engelske
Fabrikbyer vise sig, men her var Røgen grønlig, det var
Staden Fahlun. Veien gik nedad mellem store
Banker, blevne til af det fra Smelteovnene bortkastede
Affald, der seer ud som udbrændt størknet Lava;
ingen Spire var at see, intet Græsstraa pippede frem
ved Veikanten, ingen Fugl fløi forbi, en stærk
Svovllugt, som mellem Kraterne i Solfatara, fyldte Luften.
Kirkens Kobbertag skinnede med irret Grønt; lange,
lige Gader aabnede sig, dødsstille var her, som om
Sot og Syge laae inde i disse mørke Træhuse,
og skræmmede Beboerne fra at komme Ud; dog
Sot og Syge komme her kun til enkelt Mand. Da
Pesten rasede i det svenske Land, tyede de Rige og
Mægtige just her til Fahlun, hvis svovlfyldte Luft
var den eneste sunde. Et okkerguult Vand løber
som Bæk mellem Husene, der af Røgen fra Gruber
og Smelteovne have faaet en egen Farvetinte, selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0175.html
