- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
42

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

WALTER SCOTT

vil anvise eder, hvorledes I skal undkomme. Forlad straks dette Hus,
medens dets Beboere sover trygt efter Gildelaget i Aftes. Jeg vil føre
eder ad Skovens lønligste Stier, der er mig lige saa vel bekendte som
de er for den Skovfoged, der har Tilsyn med den, og jeg" vil ikke
forlade eder, førend I er under sikkert Lejde af en eller anden Ridder eller
Baron, der drager til Turneringen, og hvis Velvilje I sagtens nok har
Midler til at vinde.«

Da Isaks Øren fornam det Haab om at undkomme, som disse Ord
vakte, begyndte han lidt efter lidt, og ligesom Tomme for Tomme, at
rejse sig op fra Gulvet, indtil han hvilede paa sine Knæ; han kastede
da sit lange graa Haar og Skæg tilbage og fæstede sine skarpe, sorte
Øjne paa Pilgrimmens Ansigt med et Blik, der paa en Gaag udtrykte
Haab og Frygt, men tillige ikke var blottet for en vis Mistænksomhed.
Da han hørte den sidste Del af Sætningen, syntes hans oprindelige Angst
at vaagne paany i sin fulde Styrke, og han faldt atter ned paa sit Ansigt
og udbrød: »Jeg skulde have Midler til at forskaffe mig Velvilje! Ak,
der er kun én Vej til at vinde en Kristens Gunst, og hvorledes kan den
stakkels Jøde, hvem Afpresningerne allerede har bragt i samme Nød
og Elendighed som Lazarus, finde den?« Og ret som om
Mistænksomheden havde faaet Bugt med alle hans andre Følelser, udbrød han
derefter pludselig: »For Guds Skyld, unge Mand, forraad mig ikke — for
den store Faders Skyld, der har skabt os alle, baade Jøder og
Hedninger, baade Israeliter og Ismaeliter — øv ikke Forræderi imod mig! Jeg
har ikke Midler til at vinde en kristen Stodders Velvilje, 0111 han saa
kun satte den til en eneste Hvid.« Da han ytrede de sidste Ord, rejste
han sig op og greb fat i Pilgrimmens Kappe med det bønligste Blik.
Pilgrimmen rev sig løs, som om der var Besmittelse ved denne
Berøring.

»Om du saa var belæsset med al dit Folks Rigdom,« sagde lian,
hvad Glæde kunde jeg da have at gøre dig Fortræd? — Med denne
Dragt har jeg paataget mig en Forpligtelse til Fattigdom og til ikke at
ombytte den med noget undtagen en Hest og et Harnisk. Men tro blot
ikke, at jeg attraar dit Selskab eller lover mig nogen Fordel deraf; bliv
her, om du vil — Cedric den Angelsachser kan maaske beskytte dig.«

»Ak,« sagde Jøden, »han vil ikke lade mig rejse i sit Følge —
An-gelsachsere og Normanner skammer sig lige meget over den stakkels
Israelit: og at rejse ene gennem Philip de Malvoisius og Reginald
Front-de-Boeufs Godser — nej, gode Yngling, jeg vil gaa med eder! — Lad
os ile — lad os omgjorde vore Lænder — lad os flygte! — Her er din
Stav, hvi tøver du?«

»Jeg tøver ikke,« sagde Pilgrimmen, idet han gav efter for Jødens
indtrængende Bønner, men jeg maa sørge for, at vi kan komme bort
fra dette Sted — følg mig!«

Han gik i Forvejen til det næste Kammer, i hvilket, som Læseren
ved, Svinehyrden Gurth laa.

»Staa op, Gurth,« sagde Pilgrimmen, »staa hastig op, luk Bagporten
op og lad Jøden og mig komme ud.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free