Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syttende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivan hok
123
sin Herre et bebrejdende Blik og sagde: »Det kommer der af at elske
eders Kod og Blod højere end mit eget.«
»Til Hest og afsted!« sagde Cedric.
»Det er visselig paa høje Tid,« sagde den ædle Athelstane, »thi
rider vi ikke meget hastig, saa vil den Aftensmad, som den ærværdige
Abbed har tilberedt, blive spoleret.«
De Rejsende red imidlertid saa rask til, at de naaede St. Witholds
Kloster, inden det befrygtede Uheld indtraf. Abbeden, der selv var af
gammel angelsachsisk Byrd, modtog de fornemme Angelsachsere med
dette Folks rundelige og overdaadige Gæstfrihed, som de nød med
Velbehag indtil en sen eller rettere en tidlig Time; og ejheller tog de
Afsked med deres ærværdige Vært næste Morgen, forinden de med ham
havde nydt en god Frokost.
Da Toget forlod Klostergaarden, indtraf der en Hændelse, som
noget ængstede Angelsachserne, der af alle Europas Folk var det, som tog
mest Hensyn til Varsler.
Den agtværdige Profet, som i nærværende Tilfælde vakte Frygten
for en truende Ulykke, var intet andet end en stor, mager, sort Hund,
der sad og tudede ynkelig, da de forreste Byttere red ud ad Porten, og
derefter med en heftig Gøen sprang frem og tilbage og syntes tilbøjelig
til at slutte sig til Selskabet.
»Jeg ynder ikke den Musik, Fader Cedric,« sagde Athelstane, thi
med denne ærbødige Benævnelse var han vant til at tiltale ham.
»Jeg heller ikke, Onkel,« sagde Wamba, »jeg er højlig bange for, at
vi kommer til at betale Spillet.«
»Efter min Mening,« sagde Athelstane, paa hvis Erindring Abbedens
gode 01 (thi Burton var allerede da bekendt for denne fortræffelige Drik)
havde gjort et gunstigt Indtryk — »efter min Mening gør vi bedre i at
vende om og blive hos Abbeden til i Eftermiddag. Det er uheldigt at
rejse, naar ens Vej krydses af en Munk, en Hare eller en tudende Hund,
førend man har nydt sit næste Maaltid.«
»Afsted!« sagde Cedric utaalmodig, »Dagen er allerede for kort til
vor Rejse. Hvad Hunden angaar, ved jeg, at det er min bortløbne
Livegne Gurths Køter, en forløben Døgenigt ligesom dens Herre.«
Med disse Ord løftede han sig i Stigbøjlerne, ærgerlig over denne
Forstyrrelse i sin Rejse, og sendte sit Kastespyd efter stakkels
Fangan — thi Fangan var det, som efter at have sporet sin Herre saa vidt
paa hans hemmelige Udflugt havde tabt hans Spor her og nu paa denne
underlige Maade gav sin Glæde Luft over Gensynet af ham.
Kastespydet tilføjede Dyret et Saar ved den øverste Del af Forbenet og havde
nær spiddet det til Jorden, og Fangan løb hylende bort fra den
forbitrede Thans Nærhed. Gurths Hjerte svulmede, thi dette Forsøg paa at
dræbe hans trofaste Følgesvend gjorde et langt dybere Indtryk paa ham
end den haarde Behandling, han selv havde faaet. Efter forgæves at
have forsøgt at lofte sin Haand op til sine Øjne, sagde han til Wamba,
der ved Synet af sin Herres daarlige Lune klogelig havde trukket sig
tilbage til Bagtroppen: »Jeg beder dig, gør mig den Tjeneste at tørre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
