Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fireogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
walter scott
løse har visselig en dristig Høvding; men uden Blider, Stormstiger og
erfarne Førere, som de er, kan min Borg vel trodse dem.«
»Send Bud til dine Naboer,« sagde Tempelherren; »lad dem samle
deres Folk og komme tre Riddere til Hjælp, der er belejrede af en Nar
og en Svinehyrde i Baron Reginald Front-de-Boeufs Borg.«
»I spøger, Hr. Ridder,« svarede Baronen; »men til hvem skulde jeg
sende Bud? Malvoisin er for Tiden i York med sine Vasaller, og det
er ogsaa mine andre Forbundne; og det vilde jeg ligeledes have været,
om ikke dette Satans Forehavende var kommet.«
»Send saa Bud til York og kald vore Folk tilbage.« sagde de Bracy.
»Om de bliver staaende, naar mit Banner vajer, og de ser mine
Friknægte, saa vil jeg give dem den Lov, at de er de kækkeste Fredløse,
der nogen Sinde har spændt Bue i den grønne Skov.«
»Og hvo skal overbringe et saadant Budskab?« sagde Front-de-Boeuf;
»de vil besætte hver Sti og sprætte hans Ærinde ud af Brystet paa ham.
Nu har jeg det,« tilføjede lian efter et Øjebliks Pavse — »I,
Tempelherre, kan skrive ligesaa fuldt som læse, og kan vi blot finde de
Skrive-materialier, der tilhørte min Kapellan, som døde for et Aar siden midt
under sin Julesvir —«
»Med Forlov,« sagde Væbneren, der fremdeles havde Vagt, »jeg
tror, at gamle Urfried har dem i Forvaring et eller andet Sted af
Kærlighed til sin Skriftefader. Jeg har hørt hende sige, at han var den
sidste Mand, der nogen Sinde talte hende saaledes til, som en høvisk
Mand bør tiltale en Matrone eller Jomfru.«
»Gaa saa og søg dem op, Engelred,« sagde Front-de-Boeuf; »og saa,
Hr. Tempelherre, skal du give et Svar paa denne dristige Udfordring.«
»Jeg vilde hellere gøre det med Sværdodden end med Pennespidsen,«
sagde Bois-Guilbert; »inen det ske, som du vil «
Han satte sig da ned og skrev i det franske Sprog et Brev af
følgende Indhold
»Ridder Reginald Front de-Boeuf samt hans adelige og ridderlige
Forbundne og Allierede modtager ingen Udfordringer fra Trælle,
Livegne eller Flygtninge. Hvis den Person, der kalder sig den sorte Ridder,
virkelig har Krav paa Ridderskabets Hæder, saa bør han vide, at han
er vanæretved det Selskab, hvori han nu befinder sig, og ikke har Ret
til at kræve gode Mænd af ædelt Blod til Regnskab. Angaaende de
Fanger, vi har gjort, beder vi eder af Kristenkærlighed at sende en
gejstlig Mand ind til at modtage deres Skriftemaal og berede dem til
Døden, efterdi det er vort faste Forsæt at henrette dem i Dag før
Middag, paa det deres Hoveder kan udstilles paa Borgmuren og saaledes
vise alle Mænd, hvor ringe vi agter dem, der har sat sig i Bevægelse for
at befri dem. Derfor beder vi eder som sagt at sende en Præst ind for
at berede dem til Døden, thi derved vil I gøre dem den sidste jordiske
Tjeneste.«
Da dette Brev var lagt sammen, blev det leveret til Væbneren og af
ham til det Bud, der ventede uden for, som Svar paa det Brev, han
havde overbragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
