Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
wai.ter scott
dric, ud paa Broen og naaede den modsatte Side. Her begyndte han
med sin Økse at hamre los paa Borgporten, til Dels beskyttet imod de
Pile og Stene, Forsvarerne sendte ned efter ham, ved Levningerne af
den tidligere Vindebro, som Tempelherren havde ødelagt ved sit
Tilbagetog fra Udenværket, medens dog Modvægten var bleven hængende
paa den øverste Del af Porten. De, der fulgte efter Ridderen, havde
ingen saadan Dækning; to blev øjeblikkelig skudte med Flitsbuepile, og
to til faldt i Graven, de andre trak sig tilbage til Udenværket.
Cedric’s og den sorte Ridders Stilling var nu virkelig farlig og vilde
have været det endnu mere, naar ikke Bueskytterne i Udenværket
havde været saa udholdende. De sendte uafbrudt en Ilagel af Pile op imod
Murtinderne, ledede saaledes Besætningens Opmærksomhed hen paa
sig og skaffede de to Anførere noget Pusterum for den Hagel af
Ka-stevaaben, der ellers maatte have overvældet dem. Men deres Stilling
var som sagt i høj Grad vovelig og blev det mere hvert Øjeblik.
»Skam eder allesammen!« raabte de Bracy til de Stridsmænd, der
omgav ham; »kalder I eder Flitsbueskytter og lader dog disse to Hunde
beholde deres Plads under Borgens Mure? Hug Murkammene af, og
kast dem ned, og I kan ikke gøre noget bedre? Hent Økser og
Brækjern, og ned med den vældige Murblok!« og dermed pegede han paa
en svær Stenforsiring, der sprang frem fra Murtinden.
I dette Øjeblik fik Belejrerne Øje paa det røde Flag paa Hjørnet af
det Taarn, Ulrica havde beskrevet for Cedric. Den gæve Fribonde
Locksle}r, var den første, der opdagede det, da han kom ilende hen til
Udenværket, længselsfuld efter at se, hvorledes det gik med
Stormangrebet.
»Sankt Georg!« raabte han — »lystige Sankt Georg for England! —
fremad, bolde Bonder! — hvorfor lader I den gode Bidder og den ædle
Cedric være ene om at storme Porten? Nu munter, gale Præst, vis, at
du kan kæmpe for din Rosenkrans — muntert fcem, tapre Bønder! —
Borgen er vor, vi har Venner derinde. Se Flaget der; det er det aftalte
Signal. Torquilstone er vor! Tænk paa Æren, tænk paa Byttet! Blot en
Anstrengelse, og Borgen er vor!«
Dermed spændte han sin gode Bue og sendte en Pil lige igennem
Brystet paa en af de Stridsmænd, der efter de Bracy’s Befaling var i
Færd med at løsne et Stykke fra en af Murtinderne for at styrte det
ned i Hovedet paa Cedric og den sorte Bidder. En anden Stridsmand
tog af den døende Mands Hænder Brækjernet, hvormed han brød paa
og havde løsnet Stenmassen; men han fik en Pil igennem Stormhuen
og faldt død fra Murtinden ned i Graven. Stridsmændene blev forknytte,
thi ingen Rustning syntes sikker imod denne forfærdelige Bueskyttes
Pile.
»Bliver I rædde, elendige Karle?« sagde de Bracy; »giv mig
Brækjernet.«
Og idet han greb det, brød han igen los paa Murblokken, der var
saa vægtig, at naar den var falden ned, vilde den ikke blot have
ødelagt Resten af Vindebroen, der ydede de to forreste Angribere Dækning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
