Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
wai.ter scott
»I Sandhed, ærværdige Fader,« sagde Munken, »jeg kender kun én
Maade, hvorpaa du kan slippe hort. Det er Sankt Andreas’ Dag hos os,
vi tager vor Tiende.«
»Men dog vel ikke af Kirken, min gode Broder?« sagde Prioren.
»Af Kirke og af Lægfolk,« sagde Munken.
»Jeg holder grumme meget af en munter Jægersmand,« sagde
Prioren i en mildere Tone, »I maa ikke fare for haardt frem imod mig —
jeg forstaar mig vel paa Jægerhaandværket, jeg kan blæse et Horn klart
og lystig og raabe et Hallo, saa det runger gennem Egene.
»»Giv ham et Horn,« sagde den Fredløse, »vi vil prøve den
Færdighed, han gør sig til af.«
Prior Aymer blæste en Melodi. Høvidsmanden rystede paa Hovedet.
»Hr. Prior,« sagde han, »du blæser lystig nok, men derved vil du
næppe kunne løskøbe dig — vi har ikke Baad til at give dig fri, fordi
du kan blæse os et Stykke. Desuden har jeg nu opdaget dig — du er
en af de Folk, der spolerer de gamle engelske Horn melodier ved
nymodens franske Snirkler og Triller. Prior, denne sidste Krusedulle paa
Melodien har lagt halvhundrede Kroner til dine Løsepenge, fordi du
spolerer de gamle, gæve Jagtsignaler.«
»Naa, min gode Ven,« sagde Abbeden ærgerlig, »du er ikke let at
gøre tilpas med dine Fordringer til Jagten. Jeg beder dig at være
rimeligere med Hensyn til Løsepengene. Med ét Ord — siden jeg
nødvendigvis for en Gangs Skyld skal holde Lyset for Djævelen — hvilke
Løsepenge skal jeg betale for at faa Lov til at rejse paa Watling-Vejen
uden at have halvhundrede Mand i Byggen?«
»Var det ikke bedst,« sagde Bandens Næstkommanderende til
Høvidsmanden, »at vi lod Prioren bestemme Jødens Løsepenge og Jøden
Priorens?»
»Du er en forrykt Karl,« sagde Høvidsmanden, »men din Plan er
god. Halløj, Jøde, kom hid. Se paa denne hellige Fader Aymer, Prior
for det rige Abbedi Jorvaulx, og sig os, hvad Løsepenge vi skal sætte
ham til. Jeg er vis paa, du ved, hvad Indtægter hans Kloster har.«
»Ja, visselig,« sagde Isak, »jeg har handlet med de gode Fædre og
købt Hvede og Byg og Jordens Frugter og ligervis megen Uld. Ja, det
er et rigt Abbedi, og de lever af Jordens Fedme og drikker søde Vine
til, disse gode Fædre i Jorvaulx. Ak, naar en forskudt Stakkel som jeg
havde et saadant Hjem at gaa til og slige Indtægter om Aaret og om
Maaneden, vilde jeg betale meget Guld og Sølv for at løskøbe mig af
mit Fangenseab.«
»Hund af en Jøde!« udbrød Prioren, »ingen ved bedre end du selv,
du Forbandede, at vort hellige Guds Hus endnu er i Gæld for
Fuldendelsen af vort Kor–«
»Og for eders Kælderes Forsyning sidste Efteraar med det
tilbørlige Forraad af Gascognevin,« afbrød Jøden ham; »men det — det er
Smaating.«
»Hør den vantro Hund!« sagde Prælaten, »den omskaarne Nid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
