Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 46 —
den ukristelige aand, tilskriver andre ligesaa
dristigt kejser Napoleons tyranni, og der er
forskjel paa de opfatninger, naar det er J a
a-Læk, der skal angribes. Desuden gjør li. et
sprang lier, nemlig fra det kristeliges som
skulde bevises, og til det sædelige, og hvad
dette sidste angaar, saa vilde vistnok Jaabæk
være fuldkommen enig med hr. R. Ii. véd dog,
at det sædelige ikke direkte beviser det
kristelige, og han véd ligesaa godt, at general
Trochus’ forslag om at „ydmyge sig for Gud"
ligesaalidt var sand kristendom som f. e.
Voltaires deisme. Vi kjender til den franske
officielle guds-dyrkelse. Den franske nati
o-Hal-forsamling holder et slags politisk bøn til
en fransk Gud, der sædvanligvis heder
„Forsynet", og saa bryster forsamlingen sig
ligeoverfor alverden og raaber: Se her kan I se,
at vi alligevel ikke er saa ugudelige, som I
tror! — Vil E, kalde dette kristendom? Og
hvis ikke, hvorledes kan lian da tage deslige
omstændigheder til iadtægt for sine paastande
om kristendommen? — Og naar man saa ser,
at Frankrig alligevel, til trods for den meget
udskregue raaddenhedog elendighed rejser sig
og med en kraft og en iver, der forbauser belo
vorden, ryster af sig sine ulykker og atter
viser sig som det gamle livskraftige folk, —
saa kau maaske politikeren heri se et bevis
for reptiblikens fortrinlighed eller et bevis
for, at Napoleons tyranni alligsvel ikke var
saa fordærveligt, som hans fiender har sagt;
— men theologen kan ingenlunde deraf hente
nogen bestyrkelse for sine theorier oju
kri-steiidkimens betydning fo’r stats- og folke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
