Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - II. Skoven og Myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altid paa den aabne Plads med Hunden og Grisen
og mit Sæde i den knudrede Fyr.
Jeg havde allerede siddet mange Timer der-
nede lige fra det, at Nymaanen var begyndt at
lyse op i Natten.
Jeg sad paa en tyk Gren med Fødderne paa
en anden og holdt Bøssen over Knæene.
Naar der var Sne i Luften, flød alle Linjer
og Skygger i ét med det dæmpede Maanelys. En
Gren kunde bevæge sig svagt ved et Vindstød, saa
den fine Sne dryssede sagte og tog det med, som
hang paa Grenene længre nede; men ellers var
der intet andet at høre end Hunden, som peb
og tudede af Kulde og Skræk, og Grisen, der
skreg i sin Pose. Ja, der var ogsaa nu og da
langt borte en anden Hund, der gøede og hylede,
og jeg kunde komme til at tænke paa, om det nu
ogsaa var en Hund, eller om det ikke skulde
være noget andet.
I klare Frostnætter, naar jeg gik ned til Lav-
ningen, skreg Sneen skarpt og skørt, som om
jeg med bare Fødder traadte paa en vaad Glas-
plade, og Maanens blaahvide Skær gjorde Natten
lys og endnu mere hemmelighedsfuld.
Skyggerne af Kratskoven laa paa Vinternat-
tens blege Snebaare, som en forvreden Spøgelse-
høst af faldne Grene.
Fjærne Nordlys flammede op, som blev en
Fakkel lynsnart svunget af en Kæmpehaand over
den isbundne Polarkres, og tusinde Tusinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
