Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bogdan Tschernjaew laa i Sengen, da han i
Januar modtog Tidenden om den nærforestaaende
Udstedelse af det saa forhadte Frihedsbrev. Hans
Ben var buldnede ud, saa han ikke kunde støtte
paa dem, og Doktoren kom af og til og jog et Rør
op i Livet paa ham. Bogdan glædede sig hver Gang
til det. Det gjorde saa godt, sagde han. Men da
han hørte om Kejserens Frihedsbrev, brød han
ud i en forfærdelig Kæde af Eder, Forbandelser
og Gudsbespottelser. Han hvæsede og spyttede:
Føj, for den krølrumpede Satan! . . . Føj,
for syv sorte Hunde! . . . Til Fandens gamle
Mo’r med den Kejser! . . . Saadan en Bastard
af en Hund og en Lus! . . . Jeg giver dem aldrig
fri! . . . Jeg . . . jeg Bogdan Tschernjaew . . .
aldrig. Det svor jeg paa!
Det buldne Kød paa hans Ben begyndte at
sprække, og der flød Vand ud af Sprækkerne
ligesom af varmt, kogt Flæsk, men han var lige
glad og kry ved Livet som nogensinde og lovede
hver Aften at staa op den næste Dag for at vise
dem allesammen, hvor Rygstykkerne sad. Han
skulde snart faa dem vænnet af med den Snak
om Friheden.
En Aften lod han endda alle sine gamle Piger
danse og synge for sig, og det morede ham
kosteligt.
Men i Dagene derefter blev det daarligere og
daarligere. Han buldnede helt op og stønnede
og bandede uafbrudt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
