Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tone! Hvorfor er det fjærnt og ufatteligt som
mørke Bakkedrag og disede Dale . . . .
Der lød en rygende Ed forude. Sisow var
væltet af Slæden og forbandede, mens han sam-
lede sig op igen, alle sine Forfædre paa mødrene
og fædrene Side. Han var uhyrlig i sin Vrede,
og havde der været Torden i Luften, havde Lyn-
ilden opslugt ham, eftersom Jorden ikke vilde
have ham og spyede ham ud igen af Dybet. Men
pyntelig saa han ikke ud, da han kom til Sæde
igen, og jeg maatte hen for at trøste ham.
Det pinte ham mest, at det var sket saa nær
ved Hus og Hjem og uden en Kæfert. Nu blev
den alligevel paaduttet ham.
Hans Bysbørn stak ogsaa Hovederne sammen
og knipsede sig megetsigende paa Halsen, da vi
kørte op gennem den lange Gade i Sisows Landsby,
og jeg tror nok, at hans Kone har talt haarde Ord
til ham, da Tops og jeg drev af med Bøssen efter
Snepperne. For det gjorde vi nemlig straks. Hvor-
for spilde den kostbare Tid med at pleje sin
Magelighed, naar Sisows Drenge sagde, at der om
Aftenen fløj store, store Fugle nede i Skoven!
Vi maatte se dem, have dem ned fra Luften for
at varme vore Hænder i deres Blod og røve deres
Fjederham for selv at flyve op til Engene og
Elskoven ved den store Flod. — Dér vilde vi
bore med de lange Næb efter lækkert Kryb og
ligge med de brunspættede Kroppe tæt sammen,
mens Græsset milevidt og mandshøjt sang sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
