- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
16

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

men for at lære mere angaaende dette fra hans egen Mund. Den
7de April, to Dage efter hans Ankomst, begyndte Joseph at
oversætte Mormons Bog, og Oliver Cowdery begyndte at skrive for ham.
Fra den Tid af, da han begyndte at oversætte, modtog han mange
Aabenbaringer angaaende det Værk, som Herren nu havde
paabegyndt, samt om Evangeliets Fylde, som han var i Færd med at lade
udgaa til Jordens Nationer. Dette gav ham meget Lys og forberedte
ham til den Stilling, som han siden kom til at indtage. Og da den
sande Mening af nogle af disse Aabenbaringer bedre vil kunne
forstaas, naar Omstændighederne, hvorunder de bleve givne, blive
almindelig bekjendte, saa ville vi, saa meget som det lader sig gjøre,
omtale de Begivenheder, som undertiden ledte til deres Meddelelse.

Kort efter at Oliver Cowdery havde begyndt at skrive for Joseph,
modtoges saaledes den Aabenbaring, som udgjør det 6te Kapitel af
Pagtens Bog, og da Joseph og Oliver Cowdery en Tid efter under
en Samtale angaaende Apostelen Johannes udvexlede forskjellige
Anskuelser med Hensyn til, hvad der siges om ham i Joh. 21: 22, saa
adspurgte Joseph Herren og erholdt ved Urim og Thummim den
Oplysning, at denne Apostel ifølge hans eget Begjær skulde leve i Kjødet,
indtil Kristus igjen skulde komme til Jorden. (Pagtens Bog, 7de Kap.)

Omtrent samtidig bleve to andre Aabenbaringer givne i Anledning af
Oliver Cowderys Ønske og Begjær om at erholde den samme
Oversættergave som Joseph, men han fik i den sidste af disse Befaling til atter at
fortsætte sit Arbejde som Josephs Skriver. (Pagtens Bog, 8de og 9de Kap.)

Da de havde fundet Daab til Syndsforladelse omtalt i
Oversættelsen af Mormons Bog, følte Joseph og Oliver Cowdery sig
tilskyndede til at adspørge Herren angaaende denne Ordinance, og i den
Hensigt gik de ud i Skoven for at bede den 15de Maj 1829. Medens
de bade og paakaldte Herren, nedsteg et Sendebud fra Himmelen i
en klar Sky, som lagde sine Hænder paa dem og ordinerede dem,
sigende: »I Messiæ Navn meddeler jeg eder, mine Medtjenere, det
Aaronske Præstedømme, som indehaver Nøglerne til Engles Betjening
og til Omvendelsens Evangelium, og Daab ved Neddyppelse til
Syndernes Forladelse; og dette skal aldrig igjen borttages fra Jorden„
førend Levi Sønner atter frembære et Offer for Herren i
Retfærdighed.« Han sagde dem ogsaa, at dette Præstedømme ikke gav dem
Fuldmagt til at lægge Hænder paa for den Helligaands Gave, men
at denne Myndighed siden skulde gives dem, og han gav dem tillige
Anvisning om, hvorledes de skulde døbe hinanden.

Dette Sendebud, som saaledes besøgte dem, sagde, at hans Navn
var Johannes, den Samme, som i det Nye Testamente kaldes
Johannes den Døber. Han havde Nøglerne til det Aaronske
Præstedømme, og handlede under Bestyrelse af Peter, Jakob og Johannes,,
der holdt det Melkisedekske Præstedømmes Nøgler, og dette
Præstedømme, sagde han, skulde om en Tid blive dem paalagt.

Samme Dag gik de og bleve døbte. Joseph døbte først Oliver
Cowdery, hvorpaa Oliver døbte ham. Derefter lagde Joseph sine Hænder
paa Olivers Hoved, og ordinerede ham til det Aaronske Præstedømme,
og Cowdery lagde derpaa sine Hænder paa Josephs Hoved og ordi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free