Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 248
Datter mistede al sin Prydelse« for hen ved hundrede Aar siden, da
de tyske Jøder i denne hellige Stad med Magt bleve berøvede deres
Hjem og Ejendom. Frygteligt og tungt var det Aag, som dette Lands
Despoter paalagde dem. Tyranni og grusom Misbrug af Magten traadte
dem i Støvet og tvang dem til at forlade deres Boliger og alle deres
Ejendomme og at søge Frelse ved Flugt. Saaledes stod den hellige
Stad, som de havde arvet fra deres Forfædre, øde og forladt, indtil
den blev indtaget og besat af de Fremmede. De hellige Bygninger,
som fandtes i den, nemlig Synagogen og Midrash, bleve nedrevne,
vort Land blev aldeles ødelagt og vort retmæssige Gods tilintetgjort
lige for vore Øjne. Da kunde vor Sjæl ikke trøstes; thi hvordan
kunde vi udholde at være Vidne til den Hjemsøgelse, som ramte
vort Folk!
Men ligesom Lyset glimter frem af en Gnist, saaledes toge vore
Brødre Mod til sig og vendte tilbage for atter at nedsætte sig og
tage Fodfæste paa det hellige Bjerg; men vi kunde ingen Hvile faa
for vor trætte Fod, intet Sted finde, som kunde indvies til Bøn og
Andagt. Vore smertende Øjne saa’, hvorledes alle Tungemaal og Folk,
selv fra Havets fjerneste Øer, havde opført Bygninger, der
forsvaredes af Mure, Porte og Faldgitre, medens Herrens Folk, som med
Magt uddreves af sit Ejendomsland af rovgjerrige Barbarer, blev
overøst med Skjældsord, Haan og Vanære.
Folkets Smertensraab opsteg til Herren, som bor i Zion. Han
skuede med Kjærlighed og Medynk ned paa vore Lidelser og
Trængsler, og da Ægyptens Hersker først fik Magt over det Hellige Land
— en Hersker, som øvede Retfærdighed i alle sine Stater — udstedte
han et Edikt, som tillod Jøderne at gjøre, hvad som helst de ansaa
for ret og gavnligt med Hensyn til Gjenopførelsen af deres ødelagte
Synagoger og Kollegier. Herren ihukom os i sin Barmhjertighed og
bevirkede vor Gjenindsættelse i vore Fædres Arv og det hellige Sted,
som kaldes Rabbi Jehuda, den Frommes Ruin; velsignet være hans
Minde!
Lovet være Herren vor Gud, vore Fædres Gud, som inspirerede
Ægyptens Behersker til at gjengive os vore Fædres Besiddelser. Vi
forsømte ikke den tilbudte Lejlighed, men gjorde alt muligt for at
opbygge Jerusalem. Vi omgave den med Mure og opsankede dens
Stene, og det hellige Foretagende lykkedes under vor Haand, saa at
vi have fuldført Midrash, og »stor er Husets Herlighed«. Vi ere
ligeledes færdige med Boligerne for Lovens Forkyndere, hvor tillige
de Fremmede kunne nyde en gjæstfri Modtagelse og Forplejning,
hvilket var aldeles nødvendigt til Bekvemmelighed for de mange
fromme Israeliter, som besøge den hellige Stad til Højtiderne; og
paa den sidste Eosh Hodesh Shebath nedlagde vi i Midrash en Sepher
Jorah, som vi helligede ved Navnet Menahem Zion, thi Herren har
lovet at trøste sit Folk.
Men uagtet vi ved Forsynets Naade have gjenerholdt en Del af de
Besiddelser, vore fromme Fædre havde testamenteret os, ere vore
Hjerter dog bedrøvede og vore Øjne fulde af Taarer, naar vi beskue
Herrens Helligdom, Synagogen, som endnu ligger i Ruiner, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
