Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 290
delsen fortsattes med usvækket Iver, og Missionærer udsendtes til
flere Dele af Landet og til Storbritannien og Stillehavsøerne.
Den af Sidney Rigdon i den senere Tid brugte Fremgangsmaade
var af en saadan Beskaffenhed, at Joseph var i høj Grad utilfreds
dermed. Han følte, at han ikke længere kunde opholde ham som en
af sine Raadgivere og ønskede at blive ham kvit. Saaledes sagdes
der bl. A., at Rigdon skulde have havt flere Sammenkomster med
Guvernør Garlin og Andre for at faa Joseph arresteret og overleveret
i Missourianernes Hænder, hvilket imidlertid Rigdon benægtede paa
det Bestemteste og erklærede, at han aldrig havde vexlet et Ord
derom med Nogen. I den paafølgende Oktober-Konference (1843) blev
hans Sag forelagt Folket, for hvem Joseph offentlig udtalte sin
Utilfredshed med ham som Raadgiver og sagde, at han siden deres Flugt
fra Missouri ingen virkelig Gavn havde havt af hans Arbejde. Sidney
Rigdon holdt derpaa en længere Tale til sit Forsvar og sluttede med
at appellere til Josephs og de Helliges Medfølelse. De Hellige rørtes
i høj Grad over hans Bemærkninger, men Joseph forblev urokkelig;
at dømme efter sin tidligere Erfaring, kunde han ikke længere stole
paa hans Stadighed og Oprigtighed. Josephs Broder Hyrum, saa vel
som Ældsterne Almon W. Babbitt og William Law, der var Josephs
anden Raadgiver, bade om Skaansel paa hans Vegne, hvorefter
William Marks, der fungerede som Stavens Præsident, foreslog, at Sidney
Rigdon tillodes at beholde sin Stilling som Josephs Raadgiver, hvilket
Forslag derpaa vedtoges, men Joseph rejste sig og sagde: »Jeg har
kastet ham af mine Skuldre, og I have atter lagt ham paa mig. I
kunne bære ham, men jeg vil ikke.«
Ikke længe efter Afholdelsen af denne Konference holdt Joseph
en Tale, hvori han paapegede Nødvendigheden af, at de Hellige bleve
et selvopholdende Samfund, og anførte Maaden, hvorpaa dette bedst
kunde ske. »Der er,« sagde han, »altfor mange Kjøbmænd iblandt
eder. Jeg kunde lide at se mere Uld og Raamaterialer i Stedet for
saa meget fabrikeret Gods, og kunde ønske at se Pengene blive bragte
her til og anvendte til de Fattiges Betaling for Fabrikationen af
Varerne. I Stedet for at tage andetsteds hen og kjøbe Varer, lad
Pengene blive i Landet og opkjøb Korn, Huder, Hør, Uld og forarbejd
det selv. Jeg erklærer i Herrens, den almægtige Guds Navn, at jeg
ikke vil opholde Andet i Kirken, end hvad der er dydigt, retfærdigt
og godt. Vi kunne ikke opbygge en Stad med Kjøbmandsgods. Jeg
vilde ikke løbe efter Kjøbmændene, men hellere saa en Smule Hør,
selv om jeg kun havde en Haveplet, og tilvirke Klæde deraf.«
Nauvoo blev i de Dage ofte besøgt af Fremmede fra forskjellige
Dele af Landet, som af Nysgjerrighed kom for at se Joseph, Folket
og den forunderlige Stad, der var bleven anlagt paa et af de
smukkeste Steder ved Mississippi-Floden. Størstedelen af disse toge
sædvanlig ind til Profeten, der aldrig tog Betaling for deres Ophold. Fra
Kirkens Grundlæggelse af havde hans Hus været et Hjem og
Hvilested for Tusinder, og hans Familie havde ofte selv været uden Føde,
efter at have givet Alt, hvad de havde, til Fremmede. Han var en
liberal og ædelmodig Mand, og havde det staaet i hans Magt, vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
