Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEPH SMITHS LEVNETS LÖ B.
337
skynd Eder, thi jeg vil bringe Ulykke og stor Ödelæggelse fra Norden.
Loven er kommet ud af Tykningen og Ödelæggeren blandt Hedningerne
er rede—han er gaaet ud fra sit skjulte Sted for at lægge deres Land ödef
deres Stæder skulle nedbrydes og miste sine Indbyggere. Tal Du
Trostens Ord til Jerusalem og raab til hende, at hendes Trængsler ere endte,
at hendes Synder ere tilgivne, thi hun har modtaget dobbelt af Herrens
Haand for alle sine Overtrædelser. Lad diu advarende Röst hores blandt
Hedningerne, eftersom Du farer frem, og opfordre dem i mit Navn til at
yde Dig Hjælp og Bistand. For dit Vedkommende er det ligemeget,
enten det er Meget eller Lidt, men mig tilkommer det at velsigne dem, som
begunstige Dig." Dette Syn varede henved sex Timer, i hvilken Tid
mine Öjne ikke lukkedes til Sövn. I dette Syn aabenbaredes mig mange
Ting, som jeg aldrig har optegnet; ejheller skal jeg nedskrive dem, för
de opfyldes i Jerusalem.
Det synes af Profeterne, som om Jerusalem ikke har Nogen til at
vejlede sig. Ingen til at tage sig ved Haanden af alle de Sönner, hun
har frembragt; men disse to Sönner* ere komne til Dig! De
Fremmedes Sönner skulle opbygge dine Mure.
Tillad mig nu, Deres Höjærværdighed, at bebyrde Dem med nogle
Betragtninger af En, hvis Sind er aldeles frit for alle Parti-Interesser og
uhildet af al sekterisk Indflydelse.
Naar jeg beskuer Eders Forfædres Tilstand i Davids og Salomons
Dage og sammenligner den med deres Efterkommere i Nutiden, maa jeg
uvilkaarlig udbryde: ^Ivor dybt er den mægtige Nation falden!
Dengang havde de et Rige, et Land, som flöd med Mælk og Honning;
dengang tvang Jehovas stærke Arm de omboende Folkeslag til at betale
Tribut til dem og skjænke dem Hyldest; dengaug var deres Standart höjt
ophöjet; deres Banner bölgede for enhver Luftning, og under dets Skygge
hvilede Israels Sönner og Dötre i fuldkommen Tryghed, medens Lys og
Kundskab udstraalede fra dets gyldne Dug. Men nu?—intet Rige, intet
Land, ingen Tribut, ingen Hyldest, ingen Standart, ingen Sikkerhed—
deres Scepter er brudt! Istedetfor Lyset og Kundskaben, som engang
hævede dem höjt over alle andre Nationer, er deres höjeste Tragten nu
(paa nogle hæderlige Undtagelser nær) at erhverve sig det usle Guld ved
Kjöb og Salg af gammelt Skrab, hvormed deres Fædre aldrig vilde have
besmittet sine Hænder.
Hvad har bevirket denne besynderlige Forandring? Er Abrahams,
Isaaks og Jakob3 Gud en retfærdig Gud ? Ja, visseligeu. Hvis han er
en retfærdig Gud, vil han altsaa afpasse Straffen eller Tugtelsen efter den
begaaede Brödes Störrelse. Lad os indrömme, at Mose Lov er
Maalestokken, hvorefter enhver Forseelse bedötnmes: vare ikke Afgudsdyrkelse
* Forfatteren sigter hermed til sig selv og Ældste John E. Page.
W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
