Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
syntes, de maatte sælge Leddy ogsaa — det var et
kostbart dyr. Den sørget saa over sin herre. Men
der maatte ingen anden ha Berners hund, nåar de
ikke hadde raad at beholde den selv — det satte
Jenny igjennem; hun fik for engangs skyld et hyste*
risk anfald i den anledning. Og hun bragte den
selv en aften ned til advokat Iversnæs, Berners
gamle kamerat. Han tok den med sig opover om
søndagen, skjøt Leddy og begrov den ved hytten.
— Som Berner hadde været mot hende — kame*
rat og ven — hadde hun forsøkt at være mot hans
barn. Med halvsøstrene gik det slik, at ettersom
de vokste til, blev forholdet mellem dem og Jenny
litet intimt, men rigtig venskabelig — saan med stor
avstand. Jenny forsøkte hellerikke at nærme sig
dem. De var to rigtig snille smaapiker i bachfisch*
alderen nu, med bleksot og smaaforlibelser og ven*
ner og veninder og dansemoroer bestandig — mun*
tre og noksaa indolente. Men lille Nils og Jenny
var blit bedre og bedre venner opigjennem aarene.
Kalfatrus hadde hans papa kaldt den vesle skrot*
ten, og Jenny blev ved at kalde ham det. Og han
kaldte søsteren Indiana.
I alle de sidste aarenes tristhet hadde Nord*
marksturerne med Kalfatrus været de eneste stun*
derne, hun pustet ut. Helst saan våar og høst,
nåar der var faa folk paa skogen, og hun og gut*
ten sat og tidde og glodde i det baal, de hadde
laget sig — eller laa de og vaaset i sin egen for*
færdelige pøbeljargon, som de ikke turde bruke
hjemme av hensyn til morens følelser. —
Portrættet av Kalfatrus var det første billede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
