Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Jenny stod borte ved vinduet og saa over paa
ham. Hun følte en underlig intens uvilje ved det,
mens han talte — herregud, han hadde vist ret. Men
han forstod jo sletikke, saan han sat der og la det
altsammen fra hinanden, hvad det var som gjorde
hende vondt:
«Det gjør ikke saken bedre — selv om der er
noget i det, du sier. Kanske du har ret —.»
«Men det er da ialfald bedre, Jenny, at dere
selv kom til at indse dette nu. End om det var
kommet siden, nåar baandet var fastere knyttet og det
blev meget mere smertelig at løse det —.»
«Det er ikke det — det er ikke det!» Hun brøt
pludselig heftig av. «Det er det, at jeg —ja jeg
foragter mig selv. Man gir efter for slik en fille
stemning, lyver den op —. Man skal vite, før
man sier, man elsker, at man kan staa ved sit ord.
Altid har jeg foragtet saan letferdighet mest av alt
i verden —. Nu er det mig selv, som staar med
skammen —.»
Gram saa pludselig heftig over paa hende. Han
blev blek — og saa brændende rød. Om en stund
sa han møisommelig:
«Jeg sa, det var bedst, nåar to mennesker ikke
passet sammen, at de opdaget det inden forholdet
hadde grebet saa dypt ind i deres liv, at begge —
og hun især — aldrig kunde utslette sporene. Om
saa er, maa man jo hellere forsøke om man ikke kan
— med litt resignation og megen god vilje fra begge
parter — kan bringe harmoni tilveie. — Viser det
sig umulig, saa kan man jo endnu —. Jeg vet jo
ikke, om du og Helge — hvor dypt det har gaat —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
