Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kort oversigt over de gamle norske jernverk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men Verket og Marsovnen er anlagt i Osmarken i
Romsdalen ikke langt fra Molde. Han (ɔ: eieren, foged Alsing)
er nægtet Privilegium fordi Alminden i Sundmøer og
Romsdal har sadt sig derimod under foregivende Skov Mangel,
desangaaende var sadt en Commission hvis Dom faldt
Alsing imod, som dog ved Oberhof Rettens Dom blev
underkiendt. Imidlertid vil dette Verks opkomst blive
vanskelig 1) formedelst Skovenes Ringhed som Gen.
Forstamtets Betiente har bevidnet 2) fordi Osemarken er en
fieldboyd Fattig paa Indvaanere, og Hestemagt, Veyene
e sværlige og Situationen steil saa at Kullene ofte maa
slæbes i Sække paa Ryggen fra Milerne og 3) formedelst
Molde Indbyggeres og begge Fogderiers Modstand og
Uvillighed.“
I det trondhjemske laa
Mostadmarken jernverk, ca. 20 kilom. øst for
Trondhjem; anlagt 1657; drevet 1657–1675, 1689—1695 (med
produktion 600 sk.p. stangjern i 1764 og 590 sk.p. i 1767),
og senere drevet, om end med flere stansninger og i liden
stil, til 1870. Det fik sin malm fra Grønli grube i
Leksdalen og fra en grube paa Hitteren, i nogle aar i
begyndelsen af det 19de aarh. ogsaa fra Fuglevik paa nordsiden
al Langvand i Mo i Ranen, i „Dunderlandsfeltet.“ Dette
var den eneste jernmalmforekomst i det nordlige Norge, som
i gamle dage leverede noget malm til de norske jernverk.
I midten af det 19de aarn. dreves nogle faa aar paa
rad et ganske lidet jernverk, benævnt St. Olafs verk, i
Rennebu i Ørkedalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
