Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tekniske og økonomiske bemærkninger om jernverkenes drift i ældre dage, særlig for tiden før 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Disse tal godtgjør, at den paastand, man undertiden
hører, nemlig at trækulbrændingen i gamle dage skal have
virket saa ødelæggende paa skovene, — er i høi grad
overdreven.
Det var kun ved nogle ganske faa og høit tilfjelds beliggende
bergverk — som Røros kobberverk og Lesje jernverk,
— at trækulbrændingen i nævneværdig grad kan
have virket uheldigt for skovene eller for disses fremtid.
Og hvad specielt jernverkene i det sydlige angaar,
laa disse fordelt paa den lange strækning mellem Arendal
i vest og Moss—Eidsvold—Odalen i øst, — med 3 verk i
Nedenæs amt, 3 i Bratsberg amt, 2 i Jarlsberg og i Laurvigs
amt, 2 i Buskeruds amt, 1 i Smaalenenes amt, 4 i
Akershus amt og en kortvarig tid 1 (eller 2) i Hedemar
kens amt, og alle i nærheden af skovrige distrikter. For
at lette transporten af trækul blev endvidere stangjerns
ferskherderne („hammerne“) ofte lagt i nogen afstand fra
masovnene, saa hver del af bedriften havde sit særskilte
territorium for trækul.
Man kan vistnok med tryghed sige, at om jernverkene
overhovedet aldrig havde existeret, vilde skovene her ikke
have været bedre, end de nu er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
