Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toldpolitiske og sociale forhold vedrørende jernverkene i tiden før 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark søgte man at hindre indførsel af jern fra andre lande,
navnlig Sverige og Tyskland, til en vis grad ogsaa
England[1], — til enkelte tider kort og godt ved importforbud[2],
og til andre tider ved beskyttelsestold. Denne udgjorde i
mange aar 1 Rdlr. pr. sk.p. stangjern og 11/5—2 Rdlr. pr.
sk.p. støbegods, svarende til resp. ca. 10 % og 15—25 %
af varernes salgsværdi.
Det norske jern opnaaede paa denne vis et privilgeret
marked ikke alene i Norge, men ogsaa i Danmark.
— Cirkumference-privilegierne bestod navnlig deri, at
jernverkene inden en vis omkreds blev eneberettigede til at
kjøbe trækul hos bønderne; disse blev tildels ogsaa
forpligtede til mod passende betaling at levere trækul og
deltage i kjørsel af malm osv. Det skal forøvrigt indskydes,
at jeg ikke har foretaget de fornødne studier for i
enkelthederne at udrede alle spørgsmaal vedrørende disse
cirkumference-privilegier. Kun skal nævnes, at disse i høi
grad var i favør af verkseierne, medens de derimod lagde
en byrde paa de omboende bønder. Bestemmelserne gav
jævnlig anledning til tvistigheder mellem verkseierne og
bønderne; herom faar man bl. a. et levende indtryk ved at
læse Jonas Hanssens detaljerede beretning om
Egelandsverket i det 18de aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
