Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
13
Fænomener uiaa betragtes som en sammenhængende
Udviklingsproces, en Vækst, der forgrener sig, eftersom den vokser. Det er
bekjendt, at den nyere Tids Granskning mere og mere og ad
forskjellige Veie har nærmet sig til at gjøre en saadan
Betragtningsmaade gjældende. Den sammenlignende Lingvistik og den
sammenlignende Mythologi har godtgjort et Slægtskab mellem de
fleste europæiske Folk og vist, hvorledes jævnsides med den ydre
Forgrening i Bacer, Stammer, Nationer er gaaet en tilsvarende
indre, i Sprog, Kultur, mythiske og religiøse Forestillinger m. m.
fra et oprindeligt, for dem alle fælles Grundlag.
Hertil synes nu den norske historiske Skoles Bestræbelse for
at distingvere skarpere mellem de nordiske Folk, end hidtil var
skeet, at knytte sig paa en naturlig Maade. Udhævelsen af det
særskilt nationale og Erkjendelsen af det udover den enkelte
Stamme eller Folkeafdeling gaaende Slægtskab eller Fællesskab
er i Virkeligheden de to modsatte, men nødvendig samhørende
Sider ved den samme Betragtningsmaade. De norske Historikere
kunde fra deres nationale Standpunkt langtfra i samme Grad
som deres Modstandere, der ikke vilde lade nogen eiendommelig
Udvikling gjælde inden det «oldnordiske» Fællesskab, føie sig
generede ved, at det paavistes, at flere af de mest ophøiede og
beundrede nordiske Myther i sine Grunddrag er fælles for den
hele Kreds af germaniske eller endog den hele Kreds af
indoeuropæiske Folk. De maatte tvertimod i et saadant Forhold finde
en Støtte for sine nationale Paastande ligeoverfor de Danske og
Svenske. Det er ligetil, at, naar det er erkjendt, at inden de
videre Kredse — den indo-europæiske, den germaniske —
Fællesskab og særegen Udformning af det fælles gaar jævnsides, saa at
Stammeforskjellen overalt svarer til Forskjelligheder i andre
Henseender, medens dog det fælles Grundlag overalt skinner
tydeligt igjennem, maa det synes berettiget at overføre dette til
ogsaa at gjælde den snevrere Kreds, saa at man kan indrømme
et endnu langt mere omfattende Fællesskab mellem de nordiske
Folk i Hensyn paa Karakter, Kultur, Sprog osv., og dog paastaa,
at ogsaa her en Divergens i alle disse Henseender maa have
fundet Sted, svarende til de forskjellige Betingelser, under hvilke de
forskjellige Hovedafdinger af den — oprindelig maaske
fuldkommen ensartede — nord-germaniske Befolkning udviklede sig, efterat
den havde nedsat sig i sit senere historiske Hjem. Andet og mere
end denne Paastand behøvede ikke den norske historiske Skole
som Forudsætning for sin nye Lære. Naar man ikke vilde lade
den gjælde, men ensidig fremhævede det nordiske Fællesskab,
som om det var uforeneligt med Erkjendelsen af noget for den
enkelte Gren af Stammen særegent, maatte man konsekvent komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
