Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesarisk og fællesgerniaiiisk Kultur 55
hvert især havde en oprindelig religiøs-kirkelig Karakter, var
theokratisk og, som Følge deraf, despotisk regjeret.1 Religionen
har overalt været den Grundvold, hvorpaa Ståt og Samfund er
bygget; de religiøse Forestillinger har været de ældste og
sterkeste aandige Baand mellem Menneskene, og ved dem fremfor alt
er Samfundenes Karakter bleven bestemt. Det synes imidlertid
ikke at have været Dyrkelsen af Naturen og Naturkræfterne, der
har ligget til Grund for den omtalte patriarkalske Organisation,
men en Dyrkelse af den Afdøde, en Udødelighedstro, hvoraf der
ligeledes er paavist Træk, fælles for de fleste til den ariske Folkeæt
hørende Stammer. Ifølge denne Tro vedblev de Afdøde at leve i
den Grav, i hvilken de var nedlagte, og der fremdeles at have
Behov af Føde. Naar de Efterlevende iagttog at begrave
dem ordentlig og at ofre til dem, blev de gode og beskyttende
Genier; i modsat Fald onde og ødelæggende. Saaledes fik hver
Familje sine egne Guddomme, sin egen Beligion. Hos
Hinduerne som hos Grækerne og Italerne var det Sønnen, der
havde den Pligt at ofre til sin Faders og sine Forfædres
Aander: Familjereligionen gik kun i Arv paa Sverdsiden. Derfor
var det magtpaaliggende for enhver at faa Sønner; thi kun da
kunde han vente at blive dyrket efter Døden som en Guddom,
at faa sine Offermaaltider, naar han var nedsteget i den Grav,
hvor han troede at skulle fortsætte sit Liv. Men heraf udledes
nu igjen Familjens og Familjeforfatningens Karakter hos de
Gamle. — Husfaderens Magt maatte blive en uindskrænket, en
fuldkommen despotisk. Han var nemlig Familjens Prest, han alene
stod i umiddelbar Forbindelse med Familjeguddommene; hans
Vilje var derfor enstydig med et Religionens Bud, den var
inspireret og fordrede ubetinget Underkastelse. Den Stilling, Husets
Sønner indtog, var kun derved forskjellig fra Trælens, at der var
en Mulighed for, at ogsaa de engang kunde blive Husfædre;
iøvrigt var de, saalænge deres Fader levede, ikke mindre end den
usleste Træl, underkastet hans Vilkaarlighed. Kvinderne,
gjennem hvem Familjereligionen ikke kunde forplante sig, var som
Følge deraf fuldkommen retløse; de kunde aldrig erhverve
selvstændig Eiendom, aldrig unddrages Faderens eller den nærmeste
mandlige Frændes eller Egtemandens absolute Herredømme. —
Det fulgte dernæst af Familjens strengt religiøse Karakter, at den
i fysisk Henseende havde en anden Sammensætning end
nuomstunder, at den indesluttede en Mangfoldighed af Individer, der
nuomstunder ikke regnes til Familjen, medens andre var
udelukkede, der nuomstunder regnes med. Det forbindende var mere
den fælles Beligion end det naturlige Blodsforvandtskab. Kvin-
1 Jvfr. Maine, Ancient Law, Ch. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
