Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
I)en norske Historie
givningen gav dem i Hænde til at forhindre, at deres Jordegods
gik over i Vanbyrdiges Eie, desuagtet efterhaanden sank ned i
Kredsen af den menige Almue, fordi de var blevne dens
Ligemænd eller Undermænd i materielle Vilkaar? Det samme
Spørgsmaal gjælder ogsaa de egentlige Høvding- eller Herseætter. Vel
vare disse i Besiddelse af bestemte politiske Rettigheder som
Tempelforstandere og Ledere af Thingforhandlingerne; men deres
Myndighed har dog, som de af Tacitus omtalte «Fyrsters», snarere
været en «auctoritas svadendi»1 end en «potestas jubendi»1, og for
at opretholde denne «auctoritas» var det nødvendigt, at de ikke
blot var de høibyrdigste, men ogsaa de rigeste, hver inden sin
Kreds, og at de var istand til at omgive sig med de talrigste
Skarer af haandgangne Mænd. Hvorledes har de kunnet bevare Evnen
hertil paa samme Tid, som Arvereglerne syntes at medføre en
stadig fortsat Splittelse af den engang samlede Formue?2 Man
kan nu her tænke paa Vikingtogene, hvorved de høibyrdige Ætter
vistnok gjennem lange Tider erhvervede sig Midlerne til at
opretholde sin fornemme Levevis, uanset Udstykningen af det
oprindelige Arvegods. Men fremfor alt maa Forklaringen søges i de
moralske Grunde, som vi ser virksomme til at fastholde den
udstrakte Jordbesiddelse hos de adelige Ætter, endog trods en
Arvelovgivning, der befordrer Eiendommenes Udstykning, overalt hvor
den adelige Rang medfører ikke blot økonomiske Fordele, men
ogsaa politiske Rettigheder, hvor Adelen ikke blot er en
privilegeret, men en herskende Klasse. Gjennem en Række af
Aarhundreder blev den franske Adel fattigere og fattigere; dens
Godser udstykkedes mere og mere og gik mere og mere over i
Uade-liges Besiddelse, medens i England et modsat Forhold fandt Sted,
og det uagtet den franske Lovgivning ikke mindre, men snarere
mere end den engelske havde sørget for at give Adelsætterne
Midler ihænde til at forhindre den altfor sterke Udstykning og
Godsernes Overgang i Uadeliges Besiddelse, og skjønt der var
tillagt det adelige Jordegods vel saa store økonomiske Fordele og
Friheder i Frankrige som i England. «On dirait,» siger
Tocque-ville, idet han omtaler denne Modsætning, «que, dans les
institutions humaines comme dans l’homme méme, indépendamment
des organes que l’on voit remplir les diverses fonctions de
l’exi-stence se trouve une force centrale et invisible qui est le
prin-cipe méme de la vie. En vain les organes semblent agir comme
auparavant; tout languit å la fois et meurt quand cette flamme
vivifiante vient å s’éteindre.»3 Denne «flamme vivifiante» er for
1 o: Indflydelse til at give Raad, og: Magt til at befale.
2 Aschehoug, Statsforfatningen i Norge og Danmark, S. 97.
3 «En kunde sige, at i de menneskelige Institutioner findes der, akkurat som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
