Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KU
Den norske Historie
ganske ukjendt, og selv der, hvor der fandtes Konger, synes disse
dog kun at have indtaget en Plads, der tyder paa, at deres
Værdighed har havt en forholdsvis ny Oprindelse, og som lader os
formode, at det fra først af var blotte Hærkonger, hvis Anseelse
og fremragende Stilling som Chefer for talrige Skarer af udvalgte
Krigere efterhaanden har antaget Karakteren af en virkelig
offentlig Myndighed. Om enkelte af de norske Smaakonger, der
omtales ved den historiske Tids Begyndelse, er det aabenbart, at de
fremdeles kun har været rige og høit ansete Privatmænd, der
førte Kongetitel uden at have noget Rige at raade over,1 og om
de øvrige, der var Konger, ikke blot i det Fylke, hvori de var
bosatte, men over det, gjælder det dog, at deres
Begjeringsmyn-dighed væsentlig var indskrænket til Overanførselen i Krig, medens
der ikke synes at have tilkommet dem nogen bestemt Andel i
Ledelsen af den offentlige Retspleie og Gudstjeneste.
Men, netop ved saaledes at staa udenfor Stammeforfatningen,
var Kongedømmet i en vis Forstand saameget bedre skikket til
at repræsentere den nationale Enhedstanke, som ikke kunde
gjennemføres uden ved et voldsomt Brud med den bestaaende
Orden. Og dernæst: om det end ikke var udrustet med nogen
stor Magtfylde, saa erkjendtes det dog for et høiere
Værdigheds-navn end noget andet, og deri laa Krav begrundet, som under
heldige Omstændigheder kunde faa Betydning. Det stod i den
øvrige germaniske Verden i Spidsen for store Erobringsmonarkier
og Nationaliteter, og det havde været Organ for en Bevægelse,
hvorved romersk-kristelige Statsideer havde gjennemtrængt og
omdannet den oprindelige germaniske Samfundsorden. Selve
Kongenavnet var derfor blevet en Magt; det var, naar det engang
havde faaet Indgang, Begyndelsen til en ny Udvikling; der
knyttede sig til det Ideer og Tendenser, som gik udover Stammernes
Selvstyrelse, og som kunde blive farlige for denne, hvor sterkt
den end var befæstet, fordi de var i Sammenhæng med almene
europæiske Bevægelser. Den norske Fylkeskonge kunde ikke i
samme Grad som Hersen føie. sig bunden til den engere Kreds,
der havde samlet sig om et fælles Thing og Tempel som
Midtpunkt; hans Magt var af en mere personlig Natur, den hvilede
væsentlig paa den Skare af haandgangne Mænd, der omgav ham,
og, naar det havde lykkets ham ved disses Hjælp at sikre sig et
Herredømme over det Fylke, hvor han hørte hjemme, maatte der
heri ligge en Opfordring for ham til at gaa videre; han eller hans
Æt maatte, naar Lykken var den god, af sig selv drives ind paa
Erobringens Bane, og naar den først havde slaaet ind paa denne
1 Som t. Eks. den rogalandske eller hørdske Høvding med Kongetitel
Geir-mund Heljarskinn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
