Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
I)en norske Historie
og opfostret paa Syderøerne; en af hans Brodersønner var lige.
ledes bleven opfostret paa Syderøerne hos Øernes Biskop, den
hellige Patrik. Man ser heraf, at det ikke var til noget fremmed
Land, Ketil Flatnef kom, da han, enten af egen Drift eller paa
Haralds Bud, drog over til Øerne i Vesterhavet, men at hans Æt
næsten kunde siges at være ligesaa rodfæstet her, som den var
hjemme i selve Norge. Til denne mægtige og vidtforgrenede
Æt slutter sig nu igjen, indbyrdes forbundne ved Venskabs- eller
Frændskabsbaand, en Række andre norske Høvdinger eller
Høvdingætter, fornemmelig fra Rogaland og Agder, som efter Slaget
i Hafrsfjorden flyttede ud til Øerne i Vesterhavet og efterhaanden
samledes paa Island, og som findes omtalt i Landnaamabok eller
de islandske Sagaer. De fleste af disse synes allerede forud for
Grundlæggelsen af det norske Rige at have havt fast Fod i
Landene vesterpaa, og 0111 flere af dem heder det, at de
nedstammede fra eller var besvogrede eller beslegtede med irske, skotske,
angelsachsiske Konger eller andre Stormænd.1 Dette viser bedst,
hvor gamle og nøie knyttede Forbindelserne mellem Norge og
Vesterlandene maa have været ved vor sikre Histories
Begyndelse; thi sligt fornemt Svogerskab skulde de norske Vikinger ikke
have opnaaet, om de kun havde aflagt flygtige Besøg paa de irske
eller storbritanniske Kyster; det forudsætter, at de havde vundet
sikkert Fodfæste her, at de samtidig har havt Herredømme eller
Besiddelser paa begge Sider af Havet, og at der har fundet en
langvarig baade krigersk og fredelig Berørelse Sted mellem
Folkene. I den samme Retning peger det, naar vi ser, at i
vestenfjeldske til Island udvandrede Høvdingslegter keltiske eller
angelsachsiske Navne — som Kjallak, Njaal, Osvald, Konal o. fl. —
var almindelige Ættenavne. Paa Orknø, som, efter hvad
Steds-navnene godtgjør, oprindelig har havt keltiske Indbyggere,2 synes
disse allerede i Harald Haarfagres Tid at have været saagodtsom
ganske fortrængte eller absorberede af Nordmændene, og paa
Syderøerne synes den norske Befolkning allerede da at have
været den herskende. Man kunde herved ledes til at formode
at Nordmændenes Færden i disse Farvande maa være begyndt
langt op i Tiden og længe forud for den egentlige Vikingperi-
1 T. Eks. Thord Skegge, Brodersøn af Ketil Flatnef, Landnaanismand, var
gift med en Datter af Osvald og Ulfrun, Datter af den engelske Konge Jatmund;
Høfda-Thord, Landnaanismand, var gift med en Datterdatter af den irske Konge
Kjarval; Audun Stoti, Landnaanismand, var gift med en Datter af den irske Konge
Maddadd; An Raudfeld, Landnaanismand, var gift i Irland med en Datter af
Jarlen Bjartmar; Eyvind Austinand, Fader til Landnaanisnianden Helge Magre,
og Grimolf, Landnaanismand, begge fra Agder, var begge gifte med Døtre af den
irske Konge Kjarval o. s. v. Lcindn. I. 10; II. 10, 26; III. 10, 12; V. 13. Jvfr. Safn. t. S.
Isl, I 186-197, 228-29.
2 Se Munch, Geographiske Oplysninger om de i Sagaen forekommende skotske
og irske Stedsnavne, i Ann. for f. N. Oldk. 1852 og 1857.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
