Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkesaristokratiets Reaktion mod Kongedømmet og Statsenlieden 181
skab fordre hvilkensomhelst Sag ind for sig, idømme Dødsstraf
eller andre Legemsstraffe, konfiskere Eiendom for dem, der havde
forbrudt sig mod den skyldige Lydighed eller Troskab. Hans
Undersaatter var forpligtede ligeoverfor ham til mangehaande
Ydelser. Paa de store Rigsforsamlinger bragte de ham sine
saakaldte frivillige Gaver, der forlængst havde tabt sin oprindelige
Karakter og var gaaede over til en virkelig Skat. Den
gammel-germaniske Grundsætning, at ingen fri Mand skulde have nogen
Afgift at udrede enten af Person eller Jord, var faktisk sat ud af
Kraft, idet, som man ser, ikke blot den romerske Befolkning,
men ogsaa Frankerne hyppig maatte yde Afgifter til Ståt eller
Konge, der var paabudne og ikke engang havde det ydre Skin af
Frivillighed. Kongen betragtedes som Eier af alt herreløst Gods,
paa hvis Grund det end fandtes, og af alt Land, som ikke var
kommet i enkelte Mænds eller Menigheders Besiddelse, og han
forbeholdt sig udelukkende Jagt- eller anden Brugsret i store
Skogstrækninger. Undersaatterne var forpligtede til at sørge for
hans og hans Embedsmænds eller Sendebuds Underhold og
Befordring paa deres Beiser omkring i Biget og til at vedligeholde
hans Slotte og deltage i alle de af ham anordnede Byggearbeider.
Dette var ofte en tung Byrde, men endnu langt tyngre og saa
trykkende, at mange, for at unddrage sig den, endog opgav
Eiendom og Frihed, var den militære Tjenestepligt; Kongen raadede
nemlig for Krig og Fred med uindskrænket Myndighed, og
Undersaatterne var forpligtede til at følge hans Opbud; han kunde
opbyde saa mange, han vilde, og Tjenestepligten var ikke
indskrænket til nogen bestemt Tid.1
Antager vi, at denne Statsorden har været Haralds Forbillede,
eller at de i den repræsenterede politiske Tendenser har øvet sin
Indflydelse paa ham, idet han indrettede Forholdene i sit nye
Rige, vil det ikke synes underligt, at Traditionen kunde komme
til at berette om ham, at han gjorde alle Bønder til sine
Leilæn-dinger, og om hans Søn Haakon Adalsteinsfostre, at han vandt
Kongedømmet og Folkets Yndest ved at give dem Odelen tilbage.
Han har, i saa Fald, ikke ladet sig nøie med at sammenknytte i
sin Haand al den Myndighed, der tilkom Stammehøvdingerne
hver i sin Kreds, og med at gjøre Bepræsentanterne for Folkets
Selvstyrelse til sine Tjenestemænd, men han har tilegnet det nye
Kongedømme en Magtfylde, der gik langt ud over de Grænser, som
indtil da havde været opdragne for den offentlige Myndighed hos
det norske Folk.
Vel havde Stammeforfatningen i Norge tabt noget af sin op-
1 Denne Skildring af det frankiske Kongedømmes Magtomraade i Tiden forud
for Harald Haarfagre er hentet fra Waitz, Deutsche Verf.-Gesch., III. og IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
