Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Den norske Historie’]
For mange af disse Prester kunde den kirkelige Værdighed kun
være noget underordnet ved Siden af deres Stilling som verdslige
Høvdinger eller Eiendomsbesiddere; vi hører ogsaa om Prester,
der ud merkede sig ved sin Driftighed som Gaardsstyrere, eller
som lagde sig paa Kjøbmandskab og Handel;1 vi ser andre
beklæde Lovsigemandens vigtige Embede eller paa anden Maade
deltage Side om Side med verdslige i Landets politiske
Anliggender; vi ser det fortalt endog om en slig kirkelig Mønstermand
som Biskop Thorlak Thorhallssøn, der blev Islændingernes
fornemste Helgen, at han havde sin Glæde af at høre Sagaer og gamle
Kvæder;2 de Geistliges Stilling var overhovedet en saadan, at den
hverken kunde gjøre [dem fremmed for det nationale Liv eller
den nationale Historie, til hvilken de tvertimod hyppig som
Medlemmer af gamle aristokratiske Ætter, der fremdeles opretholdt
sin Indflydelse og herskende Stilling, maatte føie sig i en sær
Grad tildragne, og som den mere lærde Opdragelse, de havde
faaet, kun gjorde dem saameget bedre skikkede til at dyrke. Det
fortælles, at Harald Haardraade skal have sagt om den første
islandske Biskop Isleifs Søn Gissur, der siden blev Faderens
Eftermand paa Skaalholts Biskopsstol og i denne Stilling opnaaede
den høieste Anseelse, at han var skikket baade til at være
Vikinghøvding, Konge og Biskop.3 En saadan Mand var netop skikket
til at repræsentere sit Lands Geistlighed, og en saadan Lovtale
over en geistlig Mand stemmer ganske med den Aand, der længe
vedblev at ’gjøre sig gjældende baade i det norske og i det
islandske Kirkesamfund.
Paa denne Maade blev det ved Religionsskiftet foraarsagede
Brud i Sammenhængen [ikke saa voldsomt eller dybt hos
Nordmændene som hos de fleste andre germaniske Stammer. Den
gamle Aand vedblev at leve under de nye Former, om end ikke
saa frit eller sterkt. Men til Gjengjæld flk den nye Aand saameget
vanskeligere og saameget ufuldstændigere Indgang. Hvad der var
af Liv, havde væsentlig sit Udspring fra Hedenskabet; den
kristelige Religion slog ikke saa dybe Rødder, at det fra den
stammende Liv kunde have nogen rigtig Trivsel, uden forsaavidt som
det faldt sammen med de fra Hedenskabet nedarvede
Tilbøjeligheder og Retninger.
1 Se de af Maurer, Bek. d. noru). St., II. 464 ff., sammenstillede Eksempler.
2 Biskupa Sögur, I. 100.
3 «f>a er Gizur Isleifsson kom a fund Haraldz konungs var rett vm at hann veri
merkiligr maj>r. [ja sag[)i Haralldr konungr: Sva er pat sem ér segiö; en j)ar
ma gora vel af III menn: hann ma vera vikinga hofjnngi, oc er hann vel til f>ess
fenginn; J>a ma hann oc vera konungr af sino scaplyndi oc er vel fengit; med
Jirirtia hetti ma hann vera byscup oc pat inun hann hellz hliota oc mun vera en
mesti agetismajir.» Morkinskinna, udg. af l’nger, S. 103.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
