- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
322

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322

I)en norske Historie

mest fremragende af Aristokratiets Medlemmer sig om ham og
holdt fast ved ham, trods den Jalusi, der stundom kunde herske
mellem dem indbyrdes (som mellem Gregorius Dagssøn og
Erling Skakke). Brødrene Sigurd og Eystein, hvis indbyrdes
Forhold tidligere just ikke havde været det bedste, fandt det
nødvendigt at slutte sig sammen for at holde ham Stangen; de
mødtes etsteds paa Oplandene, heder det, og blev her enige om, at
Inge, under Paaskud af, at hans Vanførhed gjorde ham uskikket
til at være Konge, skulde berøves sin Del i Riget og alene
til-staaes et Par Gaarde og saameget Gods, at han kunde
underholde 30 Mand om sig. Men Inge, eller rettere Hovedmanden
for den Kreds af Lendermænd, der omgav denne, Gregorius
Dags-søn, kom dem i Forkjøbet. Paa et Thing i Bergen, hvor baade
Sigurd og Inge indfandt sig, den sidste ledsaget af Gregorius
Dagssøn med gylden Hjelm paa Hovedet og en talrig Skare af
vel væbnede Huskarle, optraadte Inge og fortalte, hvad der var i
Gjære mod ham, og flk hele den tilstedeværende Mængdes
Tilsagn om Hjælp og Hengivenhed. Kong Sigurd fralagde sig den
mod ham gjorte Beskyldning, erklærede den for et Paafund af
Gregorius og tilføiede, at det skulde ikke vare længe, inden de to
mødtes saaledes, at han nok skulde faa den gyldne Hjelm til at
rulle i Støvet. Men hertil svarede Gregorius: «Jeg tror ikke,
Kong Sigurd, at du behøver at længes saameget efter et Møde,
hvor det kommer til Strid mellem os to; jeg er dertil beredt,
naar du vil.» Og faa Dage efter blev Sigurd fældet under et
Sammenstød mellem hans og Gregorius Dagssøns Folk. Om den
sidstnævnte fortælles det ved denne Leilighed, at han kom til
Bergen med 2 Langskibe og over 90 Huskarle, hvis Fortæring
han alene sørgede for, og som han holdt saa godt, at han aldrig
drak i nogen Skytningsstue uden at lade dem drikke med sig.
Hans pragtfulde Optræden og det overmodige Sprog, han førte
ligeoverfor Kong Sigurd, minder om Erling Skjalgssøn eller Einar
Thambarskelver; men naar disse bød Kongedømmet Spidsen, var
det i eget Navn eller som Førere for Bondealmuen i deres
Hjembygder, medens Gregorius Dagssøn indtog en udfordrende
Holdning ligeoverfor den ene Konge i Egenskab af den anden Konges
Raadgiver og fortrolige Ven, og denne Forskjel er betegnende for
den forandrede Situation: Lendermændene vilde fremdeles herske;
men det var nærmest i Egenskab af Kongedømmets
Repræsentanter, at de nu prøvede paa at indtage en lignende Plads som
den, de før havde indtaget i Kraft af egen Magtfuldkommenhed.

Efter Kong Sigurds Fald maatte Forholdet mellem de to
gjenlevende Brødre blive end yderligere spændt, og det varede heller
ikke længe, inden det kom til aabenbare Fiendtligheder mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free