Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
403
men er den fysiske Sammenhæng usikker, er den aandige
saameget vissere; aandigt stammede han fra Harald Haarfagre, Olaf
Tryggvessøn og Olaf den Hellige og blev deres legitime Efterfølger,
idet han fortsatte det af dem grundlagte Verk. Skjønt hans
monarkiske Lære indeholdt noget nyt, noget for den norske
Statsret hidtil fremmed, et Laan fra Doktriner, der havde Kurs i
andre Lande, kunde han dog til Støtte for den beraabe sig paa den
hellige Olafs Lov, der var bleven det staaende Udtryk for de
nedarvede nationale Retssedvaner; det nye fremstillede sig i
uadskillelig Forbindelse med det gamle; Forestillingerne om Kongens
af Gud forlenede Myndighed, hans Eneret [til at styre Staten og
Forpligtelse til ogsaa at føre det øverste Tilsyn med de kirkelige
Anliggender var paa det bedste forberedet ved de historiske
Erindringer, der knyttede sig til det norske Kongedømme, hvis
mest fremragende Repræsentanter havde været Folkets Apostle,
og ved hvem paa én Gang den nationale Ståt og den kristne Kirke
var blevne grundlagte.
Dette Kongedømme flk fra først af en voldsom Karakter, fordi
det maatte rydde sig Rum paa Bekostning af et mægtigt
Ætte-aristokrati, der var vokset op med den hedenske
Stammeforfat-ning; men det havde Støtte paa den ene Side i Nordmændenes
vaagnende Nationalfølelse ligeoverfor Daner og Svear og paa den
anden i de raadende europæiske Statsideer, og dets Seir blev
derfor ikke en blot midlertidig Forst3rrrelse i den bestaaende
Orden, men Begyndelsen til en ny Udvikling, der stadig drog flere
og flere af Folkets Kræfter til sig. Det fordrives, men vender
atter tilbage og seirer anden Gang endnu grundigere, fordi det
i en endnu mere udpræget Forstand end første Gang
repræsenterer den nyere europæiske Tidsaand derved, at det ligeoverfor
Stammehøvdingerne, hvis Magt er støttet til den hedenske
Religion, har knyttet sig til Kristendommen og antaget en
kristeligdemokratisk Karakter. Aristokratiet samler sig paanyt; men det
formaar ikke nu længer at stille sig i aaben Opposition til den
af Kongedømmet indførte og repræsenterede Tingenes Orden;
det søger at knytte sig til den og gjøre Kongedømmet til
Repræsentant for aristokratiske Interesser. Men denne Stræben var
altfor meget i Strid baade med Aristokratiets egne Traditioner og
med Kongedømmets til at kunne føre til noget varigt Resultat.
Den oprindelige Modsætning gjør sig atter gjældende med fornyet
Styrke. Kongedømmet indtager paanyt den uafhængige Retsbasis,
der var givet ved dets Oprindelse, og kommer derved atter i
aaben Kamp med de gamle Høvdingætter; det gaar atter tilbage
til sin religiøs-kirkelige Fortid for at møde de med
Høvdingætterne forbundne geistlige Stormænd; de optager atter de demo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
