Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.434
Den norske Historie
ikke havde villet anerkjende.1 Den er, som man allerede heraf
kan slutte, ulige mere afpasset efter Kirkens Interesser og den
almindelige kanoniske Lovgivning end nogen af de ældre norske
Kristenretter, og da Haakon ikke indskrænkede sig til at faa den
vedtpget inden Frostathingets Lagdømme, men tillige synes at
have ophøiet den til et Slags Normal-Kirkelov for hele Norge,
saa at samtlige ældre Kristenretter ved den i det væsentlige sattes
ud af Kraft,2 var dermed ganske vist i det enkelte mange Fordele
opnaaede for den norske Kirke. Men paa den anden Side maatte
den finde sig i at se tilsidesat, hvad der var en af Hierarkiets
Hovedfordringer, og hvad der i Hovedsagen forlængst var
gjennemført i de fleste andre europæiske Lande: Fordringen paa
selvstændig Lovgivningsmyndighed i alt, hvad der vedkom de
kirkelige Forhold, uden Indblanding af nogen verdslig Statsmagt, enten
Kongedømmet eller Folket. Erkebiskop Eysteins Kristenret blev
gjort til gjældende Lov i Landet; men det var i Kongens Navn
det skete; hans Ret til at føre det øverste Tilsyn med den norske
Kirke og dens Lovgivning blev paa en eklatant Maade hævdet.
Ogsaa i Hensyn paa den af Kirken krævede selvstændige
Dommermyndighed synes det gamle Forhold i alt væsentligt at være
bleven fastholdt. Vel udtalte Kardinal Villiam af Sabina i et
af ham under hans Ophold i Norge udstedt Brev, at han
fandt den norske Kirke i fuld og fri Besiddelse af Jurisdiktionen
i alle aandelige Sager og over alle Geistlige; men, hvorledes
nu end Sammenhængen med denne Erklæring bør opfattes, saa
er det vist, at det ikke forholdt sig saa, da de paa hin Tid
gjældende Kristenretter ikke indeholder noget Spor af
Tilværelsen af særlige geistlige Domstole, men tvertimod med
Bestemthed forudsætter, at kirkelige Sager, forsaavidt de kom til
Rettens Afgjørelse, paadømtes ved de almindelige verdslige
Domstole.3
Den norske Kirke under Haakon Haakonssøns Styrelse stod
saaledes ingenlunde paa Høide med andre Landes, endog de
skandinaviske Nabolandes Kirker4 og havde ikke paa langt nær
naaet det Maal af «Frihed», som de hierarkiske Grundsætninger
krævede. Men, naar den nu vilde arbeide sig frem til dette
Maal, maatte den vælge andre Veie end dem, paa hvilke den i
Aarhundredet forud havde slaaet ind. Den maatte prøve paa at
opnaa hos Kongedømmet ved Lempe, hvad der ikke længer
kunde være Tanke om at afnøde det ved Magt. Hierarkiets
1 Jvfr. Munch, N. F. H., III. S. 247 og Anm. 3, S. 263-66. IV, 1. S. 111-114.
2 Keyser, Kirkehist., I. S. 396-97. Munch, N. F. H., IV, 1. S. 112-13. Maurer,
Frostup., S. 48.
3 Keyser, Kirkehist., I. S. 382—83, 458—60. Munch, N. F. IL, IV. 1. S. 36—38.
4 Jvfr. Aschehoug, Statsforf„ S. 82—90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
