Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Sverre (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre
21
dømmet ifølge den strenge Gjennemførelse af Sverres Principper
var blevet den eneste selvskrevne Repræsentant for Staten og
dennes Skjæbne saaledes gjort helt afhængig af Kronarvefølgens
Tilfældigheder. Den norske Ståt vilde have vedblevet at udvikle
sig selvstændigt og med den ogsaa det norske Folks Kultur.
Norge vilde have undgaaet at glide ind i den langvarige politiske
og kulturelle Afhængighed af et andet Land, hvis Merker vi
fremdeles slider med at faa af os.
Jeg vil herved minde om, hvorledes det er gaaet en Mand som
Kardinal Richelieu inden fransk Historieskrivning. Alle har
maattet erkjende i Hensyn paa ham, baade at han besad en
genial Herskerbegavelse, og at han brugte den i sin Begavelse fra
først til sidst i en efter hans Opfatning god og stor Sags
Tjeneste. Men hans historiske Gjerning har alligevel været Gjenstand
for de mest modstridende Domme. Han er af mange bleven
lovprist som Grundlægger af den franske Stats Enhed og sterke
Centralisation og derigjennem af Frankriges Magt og Glans, dets
dominerende Indflydelse over det øvrige Europa gjennem saa
lange Tider. Andre, for hvem Englands Parlamentarisme har
staaet som et Ideal, har stemplet ham som en skadelig Mand og
hans Politik som en Landsulykke, idet han ved at samle al
styrende Myndighed hos Kongen og stænge Adelen ud fra Deltagelse
i det offentlige Liv tilintetgjorde Vilkaarene for en parlamentarisk
Udvikling lig den, hvoraf den engelske Ståt har hentet saa megen
Styrke.
Det maa vel medgives, at der i denne Fordømmelsesdom
kommer tilsyne en Miskjendelse af den franske Histories særegne
Karakter og Udviklingsbetingelser. Fransk og engelsk Historie
hviler paa forskjellige Forudsætninger og har fra først til
sidst bevæget sig ad forskjellige Veie henimod forskjellige Maal.
Hver af dem har sin eiendommelige Storhed, sine Fortrin og
Mangler, sine Lys- og Skyggesider. Og det har ved fortsat
Granskning vist sig mere og mere tydeligt, at disse Lys- og
Skyggesider hører nødvendig sammen og gjensidig har betinget
hverandre. En Forening af de Fortrin, som karakteriserer fransk,
og dem, som karakteriserer engelsk historisk Udvikling, har ligget
udenfor Mulighedens Grænse. Richelieu optog og førte videre
med stor Kraft og Klarhed, hvad der kan kaldes Hovedtraaden i
Frankriges forudgaaende Historie; dette maa være tilstrækkeligt
til at gjøre hans Minde dyrebart for enhver Franskmand,
hvordan saa end hans Gjerning tager sig ud i et engelsk historisk
Synspunkt eftersom det er naturligt, at en Franskmand elsker sit
Folks Historie og ikke vil bytte det med noget andet Folks, om
han end noksaa klart indser dens Svagheder og Ensidigheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
